feb222018

Wanderer 1911-1926 “Puppchen”.

Tekst af A. Pihl Hansen…….fotografier m.v fra arkivet og Bornholms Museum.

i 714 - Kopi

Bygget fra 1911 – 1926 af Wanderer-Werke AG, Tyskland, og den bil, der populært blev kaldt ”PUPPCHEN” kom i 1911. Bilen blev benævnt åben tosæders tourer – den ene bag den anden.

Bilen havde en 4 cylindret motor, som gav en hastighed på ca. 70 km/t., og var til 2 personer, der sad efter hinanden. Denne model blev bygget helt til 1919. Modelbetegnelsen var Wanderer ”Puppchen” W1 5/12PS (1147cc).

Næste model var Wanderer Puppchen W2 5/15PS (1222cc) bygget 1913/1914. Hastighed ca. 70 km/t.

I 1913 kunne man også få sæder ved siden af hinanden, dog stadig en 2 personers bil.

Derefter kom Wanderer Puppchen W3 5/15PS (1286cc) bygget 1914/1919. Hastighed ca. 70. km/t. I 1914 kom en version med et tredje sæde, der blev kaldt et nødsæde (Nodsitze). Blev ifølge bogen også bygget i 1922.

 

293a 293b

De tysksprogede sider er fra en bog fra 1922 skænket af Lars Legård.

I 1919 fjernede man versionen (model H) hvor man sad efter hinanden.

Wanderer Puppchen W4 5/15PS (1306cc) bygget 1919/1924 gav en hastighed på ca. 78 km/t.,

og endelig Wanderer Puppchen W8 5/20PS (1306cc) bygget 1925/1926. Hastighed ca. 78 km/t.

I alt produceret ca. 9.000 stk. ”Puppchen”.

I 1922 kunne man så få en Wanderer W6 (6/18PS) til 4 personer. W6 modellen bygget 1921-1923, men var ikke nogen ”Puppchen”. Den havde en 4 cylindret motor, der gav en hastighed på ca. 80 km/t.

295a 295b

Der var naturligvis andre Wanderer modeller, da mærket producerede civile biler fra 1902 indtil 1941, og derefter producerede militærbiler indtil 1945.

Den første 6 cylindrede Wanderer kom i 1928.

Firmaet byggede også motorcykler fra 1902, og dem har der da gået en del af her på Bornholm…….alene i Rønne området i 1921 var der 9 en cylindrede Wanderer motorcykler og 2 tocylindrede…….11 motorcykler i alt.

Hvad biler angik så ejede stadsdyrlæge M. Vejlbæk, Krystalgade, Rønne., en 4 cylindret Wanderer Puppchen. Den var til 2 personer – en efter den anden – en smal brun bil. Havde registreringsnummer I 89. Var i hvert fald reg. I 1921-1922 og 1924.

Stadsdyrlægen havde også en af de encylindrede Wanderer motorcykler. Den havde reg.nr. I 88.

Læge Kai Helsted, Storegade, Rønne., havde en 2 prs. Wanderer Puppchen, 4 cylindre, med reg.nr. I 148 i 1921-1922 og 1924.

I 714 Wanderer Pupchen ser for mig ud til at være en, hvor man kunne sidde ved siden af hinanden. Den model kom i 1914, og den her viste er sandsynligvis W 3´eren (bygget 1914-1924).

714

I 714 stod registreret til sognepræst P. Frøkjær, Nyker i 1924. . .

I 714 samme bil, stod i 1938 registreret til chauffør V. Pedersen, Borgergade, Rønne…..og se så på billedet . . . det er ikke længere en 2 personers åben tourer, men en lukket bil.

Man kan også tydeligt se, at det er en lukket karrosse, som er bygget ovenpå af en af øens karetmagere….bemærk især bag-sidevinduets udformning for oven, og så har den fået inderskærme på ved forhjulene. Flaget og hornet er der stadig……

J 1018 Wanderer Puppchen (model?) tilhørte fabrikant V.S. Bekker, Aakirkeby i 1938 og ligeledes i 1946. Den har også fået en lukket karrosse bygget på.

J 10

J 844 var den sidste Wanderer Puppchen tilhørende maskinarbejder A. Olsen, Vang pr. Hasle., i 1938.

Det var lidt om Wanderer mærkets model ”Puppchen” med videre her på Bornholm ”Forr i Tider”.

1924

Som man kan se – så er denne Wanderer en 2 personers ved siden af hianden. Denne modeltype kom i 1913. Bilen er formentlig en W4 bygget i 1919 og 1924. Dog kan det være meget svært lige at se om det er en W1-W2-W3 eller W4…..de lignede hianden af udseende.

 

W8

Sidste fotografi er ligeledes en Wanderer, der har fået en lukket top af mrk. "Topsy Top" fra Borum&Wulff A/S, Sorø. De byggede "Topsy Top" samt karrosserier.

W