feb152018

Rolls Royce varebil – “Historien om GHA5 20/25 årgang 1933” .

Af Hans Jørgen Enemark ……

 

I 1933 blev en Rolls-Royce med chassisnummer GHA5 leveret til Enrique “Harry” Luis Wessel, som var ambassadør for den chilenske ambassade i København.  Tekniske data på bilen: Body fremstillet af Hooper design nr.7926 en D-back limousine. Motor nummer T6W. Der findes ikke billeder af bilen som ny, der er kendte, men designet er tilsvarende dette billede. 
vintage-and-prestige.1511529779.45183

Forhistorien til denne artikel er, at jeg via sekretæren i vores danske afdeling af RREC blev kontaktet af Allan Pihl Hansen fra Bornholms Motor Veteraner. Allan efterlyser oplysninger om en Rolls-Royce, som kørte som servicevogn for firmaet Københavns Trykluft i halvtredserne.
Allan Pihl Hansen skriver: Poul Jörss (medlem af Bornholms Motor Veteraner) fortalte mig engang her i efteråret 2017, om jeg var interesseret i en historie om en Rolls Royce fra først i 1930´erne, som havde kørt som varevogn for et firma i København. Der var også nogle fotografier …….og naturligvis var jeg interesseret, den historie ville jeg gerne have til BMV-Nyt og vores webside.
Poul havde fundet ud af, at den Rolls Royce med varekasse tilhørende Københavns Trykluft Service, som han mente at kunne huske fra slutningen af 1950´erne og i starten af 1960´erne, da det var ret så usædvanligt at bruge en Rolls Royce i en sådan tjeneste. Det var normalt en luksusbil brugt af de rige til personkørsel. Poul kunne huske, at han som ung sømand, havde set bilen på den Kongelige Grønlandske Plads i København i 1960 eller 1961, og chaufføren blev opfordret til at åbne kølerhjelmen, og så skulle alle i nærheden jo hen og beundre den næsten lydløse motor. Bilen var i øvrigt rigtig pænt lakeret, og chaufføren pudsede den nok lidt mere end, hvis det havde været en Renault varevogn.
Da det var dyrt og ikke altid lige nemt at købe en kraftig varevogn på den tid – så har Rolls-Royce ´en nok været et fornuftigt valg, og vel især fordi trykluft materiel er og var tungt. 
Poul skrev til firmaet Granzow A/S, som er firmaets navn i dag. Poul fik svar fra adm. Direktør Henrik Rindom Jeppesen, Granzow A/S, der svarede, at det var rigtig, at Rolls-Royce ´n blev benyttet som vare-& servicevogn, og at de havde nogle fotografier af køretøjet. De blev benyttet i reklamer og på deres hjemmeside. Han kunne oplyse, at bilen var en Rolls Royce Hooper købt som ny af den chilenske Ambassade i Danmark.
Senere købt af Ernst Granzow (stifteren af Københavns Trykluft Service i 1935 – senere Granzow A/S i 1967) og ombygget med afblændede døre og vinduer samt påmonteret en bagklap. Naturligvis med firmaets bemaling/lakering.

IMG_3794På Granzow´s hjemmeside står der: Ernst Granzow gjorde firmaet kendt i gennem bl.a. sine Rolls Royce biler. En Rolls Royce Hooper blev ombygget som servicevogn, og fik fuld firma bemaling og kørte med servicevogn nummeret 1. En vogn som gjorde store øjne uanset hvor den kom frem. Til tider havde teknikerne problemer med at udføre deres arbejde alene pga. den store opmærksomhed, som bilen fik, og derfor var det ikke altid så populært, som man skulle tro, at køre i Rolls-Royce ´n. Bilen kørte som servicevogn frem til 1960, hvor den blev istandsat til dens originale stand og solgt.

rr_servicebil

 

133_3352

glbiler_fra_1900tallet RR_servicebil_eftersyn RR_ved_KTS 32

 

GHA5 stiftede jeg første gang bekendtskab med, da jeg besøgte nu afdøde Niels Hansen Petersen i Fredericia for 10 år siden i 2008. Jeg var på det tidspunkt ikke klar over bilens historie, men vidste, at bilen var dansk dvs. leveret fra ny til Danmark til den chilenske Ambassade i København. Dette betyder igen, at instrumenter i bilen er tilpasset danske forhold således, at der f.eks. på speedometeret er angivet både i kilometer og engelske miles. Ligeså med benzinmåleren med gallons og liter. Karosseriet er et Barker Sedanca, som passer fint til bilen fra den alder. 
Ud fra de papirer Niels havde på bilen, chassisnummer stemplet på karosseridele og Niels´s egne billeder kunne jeg se, at sedanca karosseriet kom fra en tilsvarende RR fra slutningen af 1934 med chassisnummer GWE9. GWE9 var således donor med karosseriet til GHA5.

IMG_3751 IMG_3757IMG_3768 IMG_3772 IMG_3779 IMG_3785 IMG_3788

Niels kunne ikke fortælle selve historien på bilen. Han kendte den ikke andet end han havde købt bilen af Tandlæge Kaj Bach. Jeg forsøger derfor om jeg kan få yderligere oplysninger omkring bilens historie. I 2008 har jeg en mail korrespondance fra Niels Petersen omkring GHA 5: Jeg har korresponderet lidt med Peter Bering i København (mangeårigt klubmedlem i DVK) omkring GHA5. Peter svarer og har fundet nedenstående notitser i egne og DVK arkiver: Den er go’ nok – der er byttet karosseri. Jeg blev lidt nysgerrig, og syntes at kunne erindre et eller andet. Så jeg har kigget lidt i de ældgamle, duplikerede Bilhistorisk Tidsskrift, hvorfra jeg citerer vognlisten i Jan-feb 1960: Poul Tybjerg, 20/25 Faux cabriolet, 20/25 Hooper limousine.
 I feb. 1962 skriver Sestoft om ‘Biler under restaurering’:. en RR 25hp under opbygning. Chassiset blev præsenteret ved et klubmøde for et års tid siden i en stand, som det næppe har engang haft, da det forlod fabrikken i 1933. Karosseriet af Barkers tilvirkning er nyt her i landet, idet det nyligt er indført fra England, men også som type – sedanca de ville – er det en stor sjældenhed under vore himmelstrøg. Der er chancer for at den kommer på asfalten i år
Der går et par år, og i 2010 eller 2011 bliver jeg kontaktet af firmaet Granzow A/S. De spørger, om jeg kender til den Rolls-Royce varevogn, de havde i 50´erne. Om den evt. stadig findes. Ud fra de oplysninger som Granzow havde kunne jeg spore, at ”servicevognen” var GHA5 oprindelig. Hvornår Granzow får den købt og lavet om til varevogn er der ingen oplysninger om, men formentlig slut 40´erne og det havde den til 1958 til 1959, hvor en blev solgt til arkitekt Poul Tybjerg.  Hvilken stand den var i på det tidspunkt vides ikke, men varevognskarosseriet skrottes på det tidspunkt. Ernst Granzow ejede flere Rolls-Royce. Poul Tybjerg, som var en god ven af Ernst Granzow, får hjælp af Granzow til restaureringen af GHA5. Jeg har kopier af breve, som er tilsendt til Rolls-Royce med forespørgsel om ændring af ratstammens hældning, som nu bliver ændret, da karosseriet fra donorbilen bliver bygget på. I starten er der tanker om at bygge et dansk karosseri på, da Poul Tybjerg tegner et åbent karosseri til den. Dette bliver aldrig udført, og GWE9 købes i England i stedet som donor bil.
En bekræftelse får jeg af et medlem af Rolls klubben, som bor i Nordsjælland. Medlemmet kunne huske ombygningen på daværende tidspunkt. Det var ikke noget, man talte så meget om, da reglerne var meget anderledes dengang. For ikke at ende i en afgiftsfælde, hvor der skulle betales ny registreringsafgift. Så det var meget tys tys omkring, hvad der var sket.

paul_tybjerg1 paul_tybjerg2 paul_tybjerg3 paul_tybjerg4 Tybjerg brev

1

Jævnfør Peter Berings ovenstående oplysninger så kommer GHA5 ud at køre igen omkring 1962. Med donorkarosseriet Barker Sedanca De ville.  Malet i en brun farve. Tybjerg sælger GHA5 31/5 1963 til Tandlæge Kaj og Karla Bach i Frederiksværk. Den går i DVK under betegnelsen ”den brune”. Den medvirker desuden i en Dirch Passer film.
Bach har den helt frem til 1980, hvor Niels Hansen Petersen køber den. På et tidspunkt, inden Niels Hansen Petersen køber den, er den udstillet på Egeskov. 
Niels og Lise bruger GHA5 til klubture i den danske afdeling af Rolls-Royce klubben. I 80´ erne ses den til et internationalt løb, der er i Danmark. 
I RR klubbens medlemsblad kan ses, at Niels vedligeholder bilen selv. På et tidspunkt er det galt med ”krumtapperne” – nærmere forklaret er der på krumtappen nogle runde aluminiums ende stykker, som fungerer som olie slyngefilter. Disse var tæret op, og olietrykket kan ikke opretholdes. Niels får det lavet ved selv at dreje disse elementer ud og skifte dem. Da jeg besøger Niels i 2008 og ser bilen, er den i vedligeholdt stand. Som Niels siger, at når den skal sælges, så er det til restaurering.
Vi møder Niels og Lise til Rolls klubbens årlige Kristi Himmelfarts løb på Fyn i 2009. Desværre kom bilen hjem på fejeblad, da koblingen drillede. Det var dog kun en justering, der skulle til, så kørte den igen.
I 2010 sælger Niels Petersen bilen til Erwin Koster i København. Den bliver sendt til Polen og får ny mørkeblå lakering samt skiftet indtræk. 

gha5_3 - Kopi gha5_4 - Kopi gha5_6 - Kopi gha5_7 - Kopi gha5_8 - Kopi gha5_9 - Kopi gha5_10 gha5_12 gha5_13 gha5_14 GHA5_Y4025_1 GHA5_Y4025_2 I 2017 ender bilen hos Læborg Autohandel i Vejen, der nu har bilen til salg. Så den er for nuværende stadig i Danmark.
Hvor blev chassiet af donorbilen GWE9 så af? Jo i 2011 kommer der pludselig et Rolls-Royce chassis til salg på Veteran Posten. Det er GWE9, som Viklit Graae Jørgensen nu har til salg. Den har i de mellemliggende år været ejet af Hauberg i København og kommer ved Haubergs død nu til salg. GWE9 bliver solgt til en hollænder kort efter. 
GWE9

tn_Billede 9212 tn_Billede 9213

Harry Wessel ejede flere Rolls-Royce´s gennem tiden. Bland andet en RR Phantom II Continental fra 1932 som stadig befinder sig i Danmark. Peter Bering beretter: Den venstrestyrede Phantom 2 Continentals første ejer var Chiles danske ambassadør Harry L. Wessel. Den har et fempersoners James Young drophead coupé karosseri. I protokollen over diplomatvogne er den opført (4.april 1932) til en værdi af 62.000 og med en beregnet afgift på 22.450! Den blev først afgiftsberigtiget i 1948 af lensgreve Bille Brahe-Selby: Vurdering 22.000+10.000kr. i afgift, hvilket var lidt mindre end en splinterny Buick. De næste ejere var Jens Gandrup, direktør Nyegaard fra Telefonfabrik Automatic, ingeniør Oscar Øelund og Strøjer, som har den nu.

1932