jul212020

En samling værd at se og høre om. 1. del.

Tekst ved Allan Pihl Hansen. Fotografier ved Klement Møller.

Sommerferie ved Sortsø, Falster, og meget tæt på Bogø. Vi kunne faktisk se Bogø fra Sortsø. Der var kun “Grønsund” imellem, så jeg måtte naturligvis kontakte Leif Novicki. Jeg ringede til Leif Novicki, og vi kunne komme med det samme. Han var hjemme.

Mine forventninger blev ikke skuffet tværtimod – en fantastisk samling vi fik at se. Biler, motorcykler, cykler, modelbane, motorer ja utroligt mange spændende ting og sager.

Cadillac årgang 1907. Købt i USA af mand, som havde brækket ryggen, og derfor ikke kunne dreje håndsvinget til at starte motoren med. Bilen stod ca. i 80 år. Kørte lidt bryllupskørsel m.v. i USA. Den har kørt ca. 1000 km i de 113 år den har eksisiteret. Klap i udstødningen, der fra instrumentbrættet kunne slåes op uden for byen. Så larmede den mere men kørte også hurtigere. Leif startede motoren. Den startede let og gik fint. Et pragtfuldt køretøj.

Overland årgang 1921. Stammer fra Nordsjælland ved Roskilde. Var et vrag. Renoveret af Leif Novicki. Det var den anden bil, som Leif anskaffede sig for ca. 40 år siden.

Adler årgang 1913. Ikke renoveret. Bilen kørt i Jylland. Udstyret med pumpe i instrumentbrættet, da benzinen måtte pumpes op i karburatoren, da benzintanken lå lavt. Gaslygter foran og petroleums sidelygter. Det danske kongehus købte i 1912 en Adler til prins Christian (senere Kong Christian d. 10´ende). I 1913 købte kongehuset så endnu en ny Adler luksuslimousine. Adler var på den tid et lige så fint mærke som den engelske Rolls Royce.

Endørs Renault årgang 1921 med specialsæde i foran til passagereren. Sædet kunne klappes sammen.

Riley sportsvogn årgang 1934.