Hermed afslutningen på serien om De Bornholmske Jernbaner med tak til Kaj Erik Boesen.

Tekst Kaj Erik Boesen.

Fotografier Paul Bjerrum.

De første billeder er fra Nexø, som jeg husker det fra min barndom, hvor vi ofte løb og legede nede ved jernbaneskinnerne og gasværket, samt Sønderhammer.

De 3 første fra Nexø station.

Til højre for toget ligger Nexø gasværk.

Nexø station´s remise område.

Så var det slut i 1968 og her følger så det sidste……

MOTOR DRÆSINE fra De Bornholmske Jernbaner.

DBJ blev stoppet / nedlagt efterår 1968, alle materialer blev aftaget af produkten 1129, som dengang lå på Industrivej i Rønne, nu er der havemøbler der.

1129 havde forpligtet sig til, ikke at sælge delene fra DBJ.

Jeg arbejdede hos  naboen, Autogården som lastvognsmekaniker, og om frokost gik jeg og Helge Jørgensen, som også arbejde på Autogården, en tur over pladsen for at holde øje med indleveringen hos 1129, det er formentlig, der at man fik pådraget sig en ,, sygdom om gl. jern,,og som jeg stadig har.

Vinteren 1968 /69 stod motor dræsinen pludselig der, og jeg blev helt dårlig, den skulle reddes ,, koste hvad det  vil,, den stod sammen med andre mekaniske dræsiner, til håndkraft, men dengang tænkte jeg kun på den med motor, problem? de måtte jo ikke sælge DBJ tingene.

Jeg holdt så øje med, hvem der passede pladsen om frokost når jeg var i området, der var en person hos 1129  som også syntes det var synd at skære dræsinen op, og vi var nogle stykker, der på den tid forsøgte at lave et Teknisk museum, det var før bilmuseet og teknisk samling.

Så var dagen gunstig– bevæbnet med en pose øl, som 1129 manden var glad for, og 85 kr….. ja så var dræsinen min.

Dengang kørte jeg i en  Ford A  med svigemor klap, dræsinen kom op på bagebæreren og lænede sig ind over bagenden på den stakkels bil, nå pyt den gang var der mange gamle biler på vejene, den skulle jo hurtig væk før pausen var slut. Dræsinen blev så kørt til Lobbæk hvor jeg boede dengang.

Helge syntes også  at det var et spændende køretøj, og pludselig fik vi startet motoren?, men hvad gør man, der var ca. en 1/2 km. ned til skinnerne ?.

Hvem som fik den skøre ide, at den sikkert kunne køre ude på vejen? men det skete lige, der hvor jeg boede og hen til Fejleregård er der et langt lige stykke vej, og nu gik det pludselig stærkt.  Karburatoren manglede noget på svømmer dækslet så Helge brugte en flaske med benzin, som han fodrede motoren med i små doser, og jeg stod bag på sædet og holdt i ryglænet, og kunne så lave et hop med bagenden, og kunne så korrigere retningen.

Det blev så til flere ture på landevejen, pludselig blæste min hat ud over markerne,og dumt nok så jeg efter den, køretøjet røg i grøften, benzin flasken itu, Helge skar sig i armen, så var det ikke sjovt mere.

Små ulykker glemmes heldigvis hurtig, der skulle ske noget mere hurtigt, 1969 var der stadig skinner fra Åkirkeby og til Rabekken i Rønne.

Jeg samlede så et motor hold, bestående af Povl Jørgensen og Helge Jørgensen og en der havde forstand på foto, Paul  Bjerrum, og ned til Hammersminde med det hele, så nu skulle dræsinen testes med 4 personer, det blev så ture mellem Smørenge ,,station,, og Rabekken i Rønne og passerede Nylars trinbræt –Lobbæk station — Køllergaarde station — Robbedale trinbræt.  Ved hver vej måtte vi sende en person ud for at se om der var fri bane.

Ved Robbedale fandt vi et skiftespor, og det skulle så prøves hvor det gik hen, vi endte nede i DBJs grusgrav, der hvor der nu er golfbane, gyvel og andre buske fløj om ørene på os, da svinghjulet klippede vej for os tosser.

Dræsinen stod nu i 10 år og kedede sig, den var med en udstilling i Åkirkeby hallen og i Kyllingemoderen,– ca.1987 blev den hejst op på loftet på Nexø museum til en DBJ udstilling ( tak Kaj Erik … det var den udstilling jeg var med til at lave sammen med Åge Blomm m.v.), det var før DBJ museet var rigtig i gang. Den var også på udstilling på Christianshøj trinbræt,(Stakitfabrikken).

Midt i 90 erne blev dræsinen så overdraget til DBJ museet, og kan ses der.