jan242019

Renovering af Jaguar MK2 motor.

Tekst ved René Frandsen.

Billeder ved René Frandsen og Warny Delgren.

a

Så blev det tid til at få kigget på motoren, den skulle have kørt, da den sad i bilen. Men da jeg fik den hjem kunne jeg ikke tørne den. Jeg spurgte den tidligere ejer om han havde tørnet den efter han havde taget motoren ud af stellet. Det var den ikke blevet, han havde blot afmonteret manifolden inden den blev sat til side. 

Jaguar 1

Da kølevandet kører gennem indsugnings manifolden, var min teori at der var kommet kølervæske ind gennem indsugnings ventilerne, og evt. videre ned i cylinder og på stempel.  
Så det blev lidt spændende at få åbnet op og se hvor slemt det stod til!!! 


Jeg havde hældt olie i cylinderne og sprøjtet med WD 40 ved tændrør og ind til ventilerne. Det havde den stået og soppet i mens jeg renoverede karossen.

Det lykkedes mig at få løsnet og tørnet motoren, så jeg kunne dreje den op på taktmærkerne.  
Gearkasse, kobling og svinghjul blev afmonteret.

Motoren fik en gang motor rens og spulet med højtryksrenser. Topdæksler blev afmonteret, det så fint ud.

Jaguar 2

 Kædehjul løsnet fra knastaksler, de 14 møtrikker der spændte toppen på plads løsnet. Så kom det spændende øjeblik, toppen kunne løftes af! 

Jaguar 3I Cylinder tre (Cyl. 1 er den nærmest gearkassen på disse motorer) stod en del olie, så det var nok der problemet var, da den ikke kunne tørne. Fik suget olien op og kunne se rust mærker i cylinderen hvor stempelringende havde været.  Det blev spændende af få stemplerne ud af blokken.   

Motoren vendt på hovedet, remskive og bundkar afmonteret. Hele forkammer kæden er en sammen hængende enhed, der blev afmonteret og lagt på hylden. 

Jaguar 4

Oliepumpe med rør, møtrikker til plejlstænger, bolte til hovedlejer afmonteret, krumtap løftet af. 
Lejer så ud til at være i forbløffende god stand, nu skulle stemplerne ud. Alle kom nemt ud for nær nr. 3. det skulle overtales lidt med et par nænsomme slag med en plastikhammer.  
Alle stempelringe sad uhjælpelig fast på stempel 3. men med varmepistolen lykkedes det at få dem løsnet, dog ikke uden at de knækkede. Alle stempler blev renset af, og her kunne jeg se at motoren var boret op til overstørrelse 0,30. Så motoren har været renoveret på et tidspunkt, nok derfor at lejer så fine ud. 
Jeg købte en cylinderhoner med 3 forskellige slibesten (grov-mellem-fin). Det lykkedes at fjerne rustmærker med denne, så var det bare at bestille nye stempelringe og pakningssæt.  
Mens det var på vej fra England, blev blokken malet, alle aluminiums dele på motoren vandpoleret. Ventiler renset af og slebet med karborundum, topstykket rettet af og malet. Så er det bare at skrue baglæns, det gik det meste af juleferien så med!! 

Jaguar 5Nye ringe monteret, tilbage med propperne igen! 

Jaguar 6
Motor vendt på hoved igen, – krumtap, hovedlejer, plejstangslejer, oliepumpe og takthjul monteret. Ny pakning og en gang sealing, og så bundkaret på igen, – så skulle den være tæt. 

Jaguar 7Motor vendt om igen. Topstykket blev samlet, ventilerne justeret, klar til at montere. 

Jaguar 8Topstykket blev kastet på, kontrollerede at alle takt hjul passede, inden jeg begyndte at spænde toppen fast. Ventildæksler monteret, nu ligner det snart en motor.

Jaguar 9Så er der bare manifold og karburatorerne tilbage. Til karburatorerne havde jeg købt et renoveringskit til dem begge to. Det var tiltrængt, gummi membranen var sten hård. På med dem også så var motoren komplet.  

Jaguar 10

Jaguar 11Næste projekt er at få gjort motorrummet færdigt, så motoren kan komme på sin rette plads. 

Jaguar 12 Jaguar 13 Jaguar 15 Jaguar 16 Jaguar13aTak til René Frandsen for dette fine indlæg.