okt82018

Løvfaldstur 2018.

Tekst ved Torben Aggerbeck.

Fotos ved Warny Delgren.

 

Så var det blevet tid til årets sidste udflugt med veteran køretøjerne.

24 biler, mest af sportsvogntypen var mødt op bag Aa-kirke, som jo sjovt nok ligger i Aakirkeby, ganske imponerende vejret taget i betragtning , 10 grader og blæst.

Henning Ipsen stod for arrangementet og han fortalte os at vi skulle starte med et besøg i selve kirken, hvor et kor ville synge for os, så vi ikke selv skulle anstrenge os.

Jeg tror at Henning har en forkærlighed for kirker.

Vi blev budt  særligt velkommen af sognepræst Birgit Friis, som nok ikke var  vandt til at have kirken fyldt med motorfolk. Hun fortalte bredvilligt om kirkens oprindelse og de ændringer som den har gennemgået siden middelalderen – Bornholms domkirke!

Koret, viste det sig ,var kun degnen selv, så vi måtte i gang med stemmerne , dem der kunne.

Han  tog os selv bagefter i dagens anledning  med op i tårnet, som ikke er almindeligt tilgængeligt.

 

Efter denne interessante oplevelse, startede vi køretøjerne op og med Henning Ipsen i spidsen kørte vi afsted på de små veje til Smålyngen nord for Perdsker, hvor vi indtog kaffen i et shelter bygget der hvor Lynggård før lå, inden den blev købt at staten for vandboring ( så vidt jeg har fået oplyst).

Så nu er det i garagen med køretøjerne til næste år!

 

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21