okt122017

Løvfalds tur ….

Tekst ved Johannes Anker og fotografier ved Warny Delgren…..

Årets løvfaldstur, den 8. oktober 2017 havde samlet ialt 19 køretøjer, der havde sat hinanden stævne ved Nexø kirke. Her blev vi budt velkommen af fhv. organist Walther Petersen, der beredvilligt gav de tilstedeværende en grundig og levende orientering om Nexø kirke og dens historie, helt tilbage fra kirkens tilblivelse i 1300- tallet.

Også kirkens inventar og udsmykning, blev indgående omtalt.

Traditionen tro afsluttedes besøget i kirken med en fællessang.

Køreturen gik denne gang gennem Paradisbakkerne, og videre gennem de gamle sognekommuners plantager til Sigtebrovejen, med kurs mod Almindingen, for at slutte ved Åremyre, hvor den medbragte eftermiddagskaffe blev indtaget i det fri.

Arrangementet var begunstiget af det smukkest tænkelige efterårsvejr.

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19