feb222020

Jaguar Mk2 projekt interiør.

Tekst og billeder ved René Frandsen.

Træ og kabine:

 

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg om hvordan det går med projektet. Det hænger måske lidt sammen med at jeg først er kommet i gang med den gamle tøs her lige før jul. Og så alligevel, i sensommer og efterår har jeg renoveret træværk.

Billede1 Billede2

 

Det så noget træt ud, sol og fugt havde gjort sit.

Billede3

Jeg havde læst, at man endelig ikke skulle slibe lakken af, så risikerede man at slibe gennem fineren da den var meget tynd. Der skulle anvendes bums og derefter fjerne lakken forsigtigt. Skylles efter med rigeligt vand, for at fjerne alle rester af bums, ellers risikerede man at den nye lak boblede op. Da jeg havde gjort dette, kunne jeg se at det havde været renoveret før, men her var der brugt slibemaskine. Så der var desværre slebet igennem enkelte små steder. Jeg valgte at leve med det, og startede lakeringen. 4 lag med mellem slibninger.

Billede4Efter sidste lag lak, blev det vandslebet med det fineste slibepapir jeg kunne finde. Og derefter poleret op så det stod blankt igen.

Billede5

Det har været et stort arbejde, og jeg er glad for at det er overstået.

 

I juleferien var mine børn hjemme og de hjalp mig med at montere loft indtrækket. 2 hænder var ikke nok til dette projekt. Jeg havde frygtet at det ville blive noget være møg at sætte op, men det gik faktisk ok.

Billede6

Nyt stof på solskærme blev også monteret.

Billede7

Nu var det tid til at montere nyt kantbånd ved alle dørene og sætte trælister på. Forrude og instrumentbord blev også sat på plads. Se nu begynder det at ligne en bil smiley.

Billede8

Næste step var så at få varmet nogle resonansdæmpningsplader i bunden af bilen. Lyddæmpe med filtmåtter, inden gulvtæpper blev monteret.

Billede9

Så kom der lidt farve på! Det kunne man da kun blive glad af at se på laugh.

Billede10 Billede11 Billede12 Billede13Så mangler der bare bagrude – sæder – gummi lister ved alle døre og bagklap, og så skal dørene monteres og samles. Mange gode timer i værkstedet!