jan282019

International Harvester 1. afsnit.

Ind i mellem kommer der nogen rigtig spændende henvendelser, og denne henvendelse fra Claus Christensen var virkelig spændende.

Tak til Claus Christensen for mange spændende billeder og en del af historien om IH.

Tak til Uffe Mortensen for lån af fotografier m.v.

 

Forleden dag, tja det er vel snarere 14 dage siden, kom der en henvendelse om International Harvester lastbiler fra Claus Christensen med en forespørgsel om nogle bornholmske vognmænd bl.a. en Ove Jensen, der d. 22. feb. 1969 formentlig havde anskaffet sig en International Lastbil, model 1800 Loadstar 175” WB.RA. 149 Rear Axle, engelsk, chassis B 2359.

Han sendte samtidig en del fotografier.

1

Jeg vidste intet om International Harvester lastbiler eller personbiler, traktorer eller stationære motorer m.v., og navnene på de bornholmske vognmænd heller ikke, og dog da jeg så et af de medsendte fotografier, kendte jeg det igen – det var et fotografi, som jeg havde i samlingen af fotografier.

Jeg skulle bare finde det, hvilket jeg naturligvis gjorde efter en del søgen. Der lå flere fotografier i den mappe. Jeg sendte dem alle til Claus.

Claus Christensen, der er ekspert i International Harvester, sendte så flere fotografier m.v., og derfor denne artikel.

Jeg kontaktede så Paul Johnsson i Oregon med en forespørgsel om International Harvester, og han sendte mig så en klubadresse samt, hvad jeg skulle spørge om på nettet.

2 (2)

Det var dog meget begrænset, hvad der stod om mærket, men Claus Christensen vidste meget.

 

De bornholmske vognmænd, som Claus var interesseret i var: Ove Jørgensen, Årsballe-Klemensker, Svend Jørgensen ”PAX” ved Jons Kapel og forhandler af Gulf bezin og olie, samt Ove Jensen, der boede?

3 (2)

Jeg kontaktede så Kaj Erik Boesen, der kunne fortælle en hel del om det emne. Han blev uddannet traktormekaniker, og reparede bl.a. International Harvester traktorer og lastbiler. Han kunne så oplyse, at der ikke havde gået så mange lastbiler her på øen.

Er der nogen i klubben, som kender noget til International Harvester, samt de nævnte bornholmske vognmænd hører jeg meget gerne fra dem. Evt. fotografier har også stor interesse.

Jeg fandt så både Ove Jørgensen og Svend Jørgensen i de gamle bornholmske vejvisere, men den yngste er fra 1967, så hvis der er nogen som har en bornholmsk vejviser fra 1970-1980 kan man måske her i finde Ove Jensen, og vi ville gerne finde lidt om ham.

Thorgny Larsen, Dr. Kabells Vej 28, 3700 Rønne, var fra ca. 1958 og til ca. 1962 – måske længere forhandler af International lastbiler samt reparatør af disse. I 1955 var han forhandler af Austin og Renault.

4

International Harvester blev oprettet i USA i 1902 ved sammenslutning af Mc Cormick Harvesting Compagny sammen med 4 andre firmaer. I 1904 begyndte firmaet med traktorer og stationære motorer, og kom til Danmark (København) i 1905.

Mc Cormick Harvesting Compagny blev stiftet af Cyrus Hall Mc Cormick også benævnt som ” faderen til landbrugets mekanisering”. Han blev født i 1809 på slægtens farm ”Walnut Grove” i Virginia, USA.

Han fik patenteret sin første mejemaskine i 1834.

De næste 10 år forbedrede han sin mejemaskine. Det er den, der udviklede sig til de store mejemaskiner vi kender i landbruget i dag.

Han døde i 1884, men da han havde 5 børn fortsatte firmaet.

Senere kom Mc Cormick traktoren, stationære motorer, skolebusser og firehjulstrækkere samt landbrugsmaskiner.

Det er så bilerne vi vil kikke på her på vores webside.

Produktionen af lastbiler startede i 1906 med første model år værende 1907. Det var som sådan ikke lastbiler, men lignede nærmest en hestevogn uden heste – populært kaldet en HIGH Wheeler, hvor der var plads til 2 personer eller flere (med et sæde eller 2 sæder).

IH havde 2 typer – en Auto Buggy og en Auto Wagon. Auto Buggy var en ren personbil med 2 sæder. Produceret fra 1907 til 1912.

Auto Wagon havde et sæde og lad. Den blev produceret fra 1907 til 1917.

Der blev produceret en A, M og E model:

Luftkølet model AA fra 1907 til 1911, og model AW, der var vandkølet.

Luftkølet model MA fra 1912 til 1917, og model MW, der var vandkølet, samt model MAX, luftkølet med større sporvidde.

Så blev der produceret E modellen.

IH High Wheeler var et solidt og driftssikkert køretøj.

 

Her ses en International High Wheeler årg. 1913 (Auto Wagon". Hvorfor de høje hjul – tja forklaringen kunne være at der ude på landet på den tid kun fandtes jordveje, og de veje var i regnfulde perioder et stort mudderhul. For at komme frem måtte man have høje smalle hjul, hvilket også var årsag til, at bl.a. Ford T var så populær.

6 1913

International Harvester fra 1907 – 1913 lignede hinanden af udseende. Faktisk var de stort set ens.

Fra 1914 af kom fabrikkens High Wheelers (Auto Buggy) mere til at ligne rigtige personbiler……som denne norsk registrerede International. Dog har jeg efterfølgende fået oplyst af Lars Hartmann-Petersen, at denne blå dejlige International Harvester, der tilhører Per Arne Hoberg, Norge, er en IH model J 30 fra 1911, og ikke som jeg antog fra 1914. Tilsyneladende var der mere end en eller 2 modeller mellem 1907 og 1913. 

IMG_4072 IMG_4073De 2 ovenover fotografier modtaget af Lars Hartmann-Petersen viser Per Arne´s IH model J30 til "Styrkeprøven", men hvor ved jeg så ikke. Det næste er taget af undertegnede her på Bornholm på "Slamrabjerg".

International

Lastbilerne ændrede også udseende i 1915, og denne model (nu skriver jeg model fordi der fandtes i hvert fald en model G, H og K model). I 1921 kom den næste model, der havde en lang næse med lodret køler noget i retning af senere modeller i 1920érne. Bilen på fotografiet nedunder har så fået lavet luftindtag i motorhjelmen formentlig af en pladesmed, hvilket gav en del hovedbrud. Forskærmene ligner heller de originale måske også lavet af en dygtig pladdesmed samtidig med ændringerne i motorhjelmen. Forlygterne kom i 1917, så de er poriginale IH forlygter. Selve motorhjelmen er også en IH fra den tidsperiode. Hjertet på toppen af motorhjelmen findes også på de 2 andre lastbiler på originalfotoet men på lastbilens lad sider. Måske noget vognmanden har sat på – hvem ved? 

IH 1915-1921

International Harvester lastbil 1915 – 1921.

Jeg vil naturligvis undersøge og så må vi se, hvad der kommer ud af det.

Tak til Uffe Mortensen for lån af sidste fotografi. Hele fotografiet ses i et følgende afsnit.

I næste afsnit vil vi så kikke nærmere på International Harvester model F,H,K og G samt modeller fra 1920érne og i følgende afsnit frem til 1970érne med de på Bornholm kørende International køretøjer.

 

Redaktøren.