jul22019

Ford T touring årgang 1923.

Tekst og fotografier ved Lars Legaard.

 

Ford T touring 1923

 

Det er med stor glæde at jeg har kunnet se de fine billeder fra skovturen forleden weekend, hvor osse min tidligere Ford T- deltog.

For at starte bagfra, så er den nu ejet af en mand i Hirtshals, og vi fik i mandags en fin snak om bilen, og aftalte at vi vil holde kontakten vedlige.

For at gøre en kort historie lidt længere så:

I et svensk veteranbilmagasin så jeg for nogle år siden bilen annonceret, den stod og kedede sig i Malmø.

Jeg købte den straks da jeg kunne se at den var 110 % ok – næsten – herom mere senere.

P1050007 - Kopi

Den er sjov da den har grønmalet chassis + fælge, samt ikke mindst malet i sort polér cellulose.

Det er en hel klar -23 model. Efter min mening var det modelår det mest harmoniske. Det er sikkert  derfor Gøg & Gokke oftest brugte den model- herligt !

Der følger bilen et ret stort dossier, hvor dens liv er beskrevet i alle detaljer.

 

Hvorvidt den er samlet i Heimdalsgade, København er uvist. Fabrikken i Sydhavnen åbnende i hvert fald først i 1924.

I dossieret ser man at den er erklæret skrottet hele 2 gange; men alligevel er kommet tilbage.

Hele restaurerings processen er minutiøst beskrevet ikke mindst genopbygningen af kalechestativet, og det er helt sikkert derfor at kalechen, sidder så flot-det kan ikke gøres bedre.

 

Da jeg købte bilen haltede den lidt- ligesom en sømstukken hest.

Jeg var netop blevet færdig med restaureringen La-Glace Ford T varevognen-den historie har redaktøren vist aldrig bragt i bladet; men den kommer måske en dag ?

Touringen blev kørt ind i værkstedet hvor jeg monterede blinklys + afviservinger med blink + positionslys osv.

 

Den trængte til at få slebet ventiler, hvilket jeg så gjorde; men den haltede stadig.

Nå så fik den 4 spoler, som jeg havde renoveret+ en ny Anderson Timer.

Men lige meget hjalp det

Så en sen aften hvor lyset var dæmpet, demonterede jeg tændrørsledningerne, slog tændingen til, og drejede motoren langsom med håndsvinget, og så skete der det at pludseligt var  der ”gennemslag” fra en af porcelænsisolatorerne på spolekassen !

En sådan fejl er svær at finde, da gennemslaget kun sker ved belastning-strøm er som mennesket dovent og springer helst over hvor det er nemmest.

Det tog så ca 7 minutter at udskifte porcelænet !

Så kunne den trække, ja jeg tror at den næsten kunne køre op ad en lodret mur.

 

Ejeren jeg købte den af, fortalte i øvrigt at det nok er den eneste Ford T i Norden, der har været jordskælvsramt. Historien er den at for nogle år siden var der et jordskælv i Skåne og Østdanmark, og her faldt noget værktøj og andet ned og knuste det venstre forlygteglas hæ-hæ.

 

Nå, jeg satte bilen tilsalg, og en dag ringede Robert Brun, og var interesseret i bilen.

Jeg kunne høre at han var en ældre mand og noget tunghør – blev lidt træt af ham; men vi fik handlet. Prisen var bestemt resonabel.

P1050005

Han sendte lidt håndpenge, og bilen skulle så leveres ” når bøgen springer ud ”.

 

Så kom dagen, og med bilen ”på ryggen”, drog jeg til Bagsværd.

Her bor min mor, og da hun som altid har mod på nye eventyr, kørte vi til Robert Brun, som boede på nordsiden af Djursland.

Det blev en herlig tur. Robert Brun og hans familie og venner var klar og vi fik nogle dejlige timer.

Da min mor og Robert var jævnaldrende, var jeg i tvivl om hun ville med hjem igen.

Det gik dog, og da vi efter MANGE timers kørsel igen nærmede os Bagsværd, sagde min mor på det tidspunkt 87 år, at nu var hun sulten, og hun havde set at jeg havde fået lidt mønter i kassen.

Altså måtte vi have bøffer på vores dengang gode gamle stamrestaurant  ” Håndværkerforeningen” på Søborg Torv; men efter det så var det altså slut for den dag.

P1050006

 

Efterskrift:

 

Robert Brun nåede at få glæde af T-modellen i et par år. Efter hans død talte jeg med min gode ven Jens Toft, flyver og veteranbilmand især A & T ekspert som kendte Robert Brun.

Han havde tidligere købte et par T-modeller af Robert.

Men det ”morsomme” er så osse at Robert gennem mange år fløj fra sin mark med en gammel ”Piper” , uden certifikat ej heller godkendelse af maskinen. Så en dag hvor han var føjet til Billund for at tanke den op, så kom lufthavnschefen ned og meddelte ham at det var sidste gang- næste gang måtte han altså lande ved den lokale Brugs og tanke der.

 

Det er herligt at een af Danmarks flotteste og velkørende T-modeller nu har fået et godt hjem.

 

 

Lars Legaard, Årsdale 23. juni 2019