Den bornholmske jernbanes åbning i 1900 – strækningen mellem Rønne og Nexø, og fra Aakirkeby  til Almindingen (Ekkodalen), Danmarks eneste sommer jernbane, var en virkelig stor forbedring af samfærdslen her på Bornholm, og fik betydning for udviklingen i Rønne, Aakirkeby og Nexø.

Her ses hovedstationen i Rønne med baneterræn i 1900.

Før åbningen foregik transporten med postdiligencen / hestevogn forspændt med en eller 2 heste og andre private hestevogne…..der var dem som måtte bruge deres ben eller cykler. Derfor var afstandene den gang store, og man besøgte ikke blot sin søster på Nordbornholm hver uge.

Vejene på øen var grus og jordveje – mange steder blot nogle hjulspor efter hestevognene.

Igen et billede fra Rønne H formentlig i 1900……2 damplokomotiver, som drivkraft. Det er 2 af de første JUNG lokomotiver. Lang togstamme og nogle festklædte mennesker!!! Hvilken begivenhed vides ikke!!!

Jung lokomotiv i Aakirkeby i 1900.

Jung lokomotiver i garagen i 1900 på Rønne H.

Bornholms Jernbane BJ no. 2. Jung lokomotiv i 1901. Jung lokomotiverne BJ no. 1-3 ophugget i 1935 og BJ 4 ophugget i 1937.

BJ 5 Jung anskaffet i 1902 – Danmarks første lokomotiv med den hjulstilling. Ophugget i 1937.

Rønne H remiseområde. Forrest til venstre ses BJ 11 Rangerlokomotiv bygget af Krauss i 1889 og kom til Bornholm i 1902. Ophugget i 1936. Bagved ses BJ 5 og til højre et af de andre Jung lokomotiver 1-4.

Federikshavn-Skagen Banen, FSB 1, fra 1889 til Bornholm i 1902 – BJ 11.

I 1902 – 1903 kom de første motorcykler til Bornholm … det var formentlig ikke så mange (har ikke været i stand til at finde nogle eksagte opplysninger om dette), men den første bil kom i januar måned 1905. Det var en franskbygget postomnibus af mrk. Eugéne-Brillíe anskaffet af Dansk Automobilselskab i 1905. Det var C.H. Fuglsang, der i 1903 etablerede Danmarks første automobilrute mellem Nykøbing Falster og Nysted.

Den kørte rundt på Bornholm i nogle dage med henblik på åbning af en bilrute på Bornholm. Vi ved i dag, at det mislykkedes for Fuglsang, men alligevel forsøgte han igen i 1911, hvor det så også mislykkedes for ham. Tiderne var ikke med automobilerne. Det var det første forsøg på en slags konkurrence til Den Bornholmske Jernbane.

Ovenover ses bilen udfor Svaneke posthus i Postgade, Svaneke, sammen med postdiligencen. 

Samme år – senere på året kom den af fotograf Sivertsen anskaffede af Dansk Automobil-&Cyclefabrik byggede automobil, formentlig en 10 Hk årgang 1904, da den ikke ved egen kraft kunne komme op ad bakken fra Hasle havn til Hasle torv, men fremmødte tilskuere måtte skubbe bag på. Op kom den, men det viste sig hurtigt, at den ikke kunne klare bakkerne på Nordbornholm, hvor den skulle køre rutekørsel, så Sivertsen indsatte bilen på en rute mellem Rønne og Hasle. Den første automobilrute på Bornholm.

Det var så ingen konkurrence til Jernbanen, og det var den næste bil Sivertsen skaffede heller ikke…..egentlig vides ikke hvor meget rutekørsel Sivertsen havde, men det var ruter, der ikke havde indflydelse på jernbanen mellem Rønne og Nexø, så jernbanen kørte videre uden de store problemer.

Ovenover ses Sivertsen´s næste automobil. Den skulle ifølge avisen Bornholms Soscialdemokrat være fra 1906, og er en fransk Lorraine-Dietrich. Her ses den på vej ud fra Nexø mod Balka – årstal vides ikke, men måske i 1906/1907. (fotograf Magdalene Hansen, Nexø.), og nedunder ses bilen ud for Bornholms Soscialdemokrat i Rønne. Hvor mange år havde Sivertsen så sin rute – formentlig indtil 1910, hvor han solgte bilen til en anden vognmand fra Hasle.

Der var flere andre forsøg bl.a. vognmand Ankarfeldt, der fra 1911 og til 1914 (hvor han gik fallit) drev en rute mellem Rønne, Hasle og Allinge med en lille 8 pers. åben rutebil. 

I baggrunden ses toget forlade stationen i Nexø i 1907. Nedunder ses Aakirkeby station i 1908.

Jung lokomotiv på vej til Rønne H……

Efter stormen i 1913 forhøjes forkastningen ud mod Østersøen her ved Nexø.

Nedunder ses indvielsestoget på Allinge station d. 5. maj 1913. Et stort øjeblik. Nu fik vognmand Ankarfeldt konkurrence til sin automobilrute Rønne-Hasle-Allinge. Det var måske grunden til, at han måtte dreje nøglen om i 1914.

Nedunder ses Allinge Gudhjem Jernbane´s nye NOHAB damplokomotiv…..no. 21.

Nedunder ses toget ved Rø station ca. 1915. Stadig ikke nogen rigtig konkurrence til toget.

Ovenover ses stationen i Sandvig…..i højre side.

I næste indlæg om de bornholmske jernbaner vil vi kikke lidt på de store svenske damplokomotiver m.v. Til banen op til Allinge indkøbtes nogle store Svenske lokomotiver ….der indkøbtes 4 store lokomotiver, der vejede omkring 37 tons hver, hvorfor man byggede banen til 8 tons aksel tryk, ligesom på den efterfølgende Gudhjem bane. Allingebanens lokomotiver betegnedes RAJ 1, RAJ 2, RAJ 3 og RAJ 4. RAJ 1-3 udrangeredes i 1953, hvor imod RAJ 4 allerede blev udrangeret i 1937 og ophugget i 1950. RAJ 1-3 var bygget i 1912 hos Nydqvist & Holm i Sverige, og var med kobberkedel, hvorimod RAJ 4, der byggedes i 1916 formentlig var med stålkedel. Stålkedler var ikke nær så holdbare som kobberkedler. De store svenske maskiner (6 stk. i alt) blev kun brugt på Gudhjem og Allinge banen indtil Rønne – Nexø banen fik et forstærket spor i 1930´erne. Gudhjem banens maskiner, AGJ 21 og AGJ 22 blev udrangeret i 1950.