I disse Corona tider rejser man ikke så langt, så vi tog en uge til Falster, og her er lidt billeder fra turen.

Midt inde i skoven løb vi på denne maskine. Ingen mennesker i nærheden, så jeg tog nogle billeder.

Ved René Frandsen.

Jeg starter hvor jeg slap sidst, med at montere bagruden. Modsat forruden der har låseliste i gummilisten, skal gummilisten på bagruden monteres på ruden. For derefter at trække gummilæben ud over kanten på bilen.

Krom kanten rundt om ruden mangler at blive monteret her.

Sæderne blev derefter monteret. Først førersædet derefter passager sæde og bagsæde.

Gummilister ved dørende blev limet på, efterhånden som dørene blev monteret.

 Det var den ene side! Nu viste jeg hvordan man skulle gøre, så var det bare at fortsætte på den anden side.

Så stod der pludselig en færdig samlet Jaguar Mk2 J.

Næsten nøjagtig 3 år har det taget, at gøre den klar til landevejen.

Så kom det spændende øjeblik, hvor jeg skulle køre min første tur, der blev købt prøveplader til fredag d. 19. juni 2020. Jackie skulle ud på sin første tur, efter at pladerne var blevet afleveret den 23. november 1999. Hun havde altså stået stille i over 20 år.

Det var en spændt mand der sat bag rattet, da vi trillede ud af indkørslen!

Turen gik sådan set fint, men gearkassen knurrede, så der er gået et leje. Jeg havde satset, og monteret den – uden at gøre noget ved den.

Det må blive den kommende vinters projekt.

 Jeg besluttede at køre til syn samme dag, da gearkassen ikke har noget at sige ved et syn.

Den blev godkendt, så nu kan fruen og jeg komme ud at køre med tag over hovedet.

Der er bestilt historiske plader til bilen. Når i ser den på vejen står der på nummerpladen AE 61125.

Vi ses der ude!

Hilsen René.

Danmark har aldrig hørt blandt de lande, hvor bilfabrikker har udgjort en betydelig del af industrien. Og det er en udbredt opfattelse, at der ikke er fremstillet biler i Danmark, hvilket til gengæld langt fra er tilfældet – næsten en million biler er produceret i Danmark frem til 1974. En ny bog af Erich Karsholt, der tidligere bl.a. har skrevet om Mercedes-Benz historie i Danmark, forventer senere på året at få udgivet en bog om danske bil- og samlefabrikker.

 I de to første årtier af 1900-tallet skete en revolutionerende udvikling af ikke blot selve bilen, men også omkring fremstillingen, der gik fra håndværksmæssig tilvirkning af få enheder til masseproduktion. De danske forsøg på en bilindustri kom ikke over begynderstadiet, før de udenlandske bilfabrikker viste deres styrke.

Til gengæld betød bilernes voksende udbredelse, at der efter Første Verdenskrig opstod fordele ved at samle bilerne lokalt. Fragtpriserne var steget betydeligt under krigen, og transport af dele betød, at der var plads til mere på skibene, hvor bilerne heller ikke blev ødelagt af transportskader. Hertil kom, at der kunne suppleres med lokalt fremstillede dele.

Især samlefabrikker etableret af Ford Motor Company (1919) og General Motors (1924) fik stor betydning, bl.a. ved at vise dansk industri, hvorledes amerikansk organisering og produktivitet fungerede. De to danske samlefabrikker var i øvrigt de første som de amerikanske bilkoncerner grundlagde udenfor USA. Efterfølgende blev ca. 15 samlefabrikker etableret, således at der i Danmark gennem årene blev samlet 30-40 forskellige bilmærker.

Samlefabrikkerne havde betydning for industriens udvikling gennem inspiration af amerikansk ledelse og organisering, men de udenlandske fabrikker måtte også tilpasse sig de danske vilkår, herunder vores arbejdsmarkedsforhold og tradition for organisering og samarbejde faggrupper imellem.

Under 1930’ernes krise gav samlefabrikkerne beskæftigelse, da regulering betød, at langt hovedparten af alle biler til det danske marked blev samlet på de danske samlefabrikker. Under besættelsen holdt fabrikkerne beskæftigelsen oppe gennem bl.a. fremstilling af gasgeneratorer.

I efterkrigstiden voksede produktionen gennem 1950’erne, hvor der også var toldfordele ved at samle bilerne herhjemme, men fabrikkerne var i længden for små, ligesom øget frihandel gjorde det urentabelt. De lukkede én efter én. Den sidste – og største – samlefabrik, General Motors på Nørrebro i København lukkede i 1974.

Bogen handler mere om baggrunden, organiseringen, kultur, politik og arbejdsmarkedsforhold end de enkelte bilmodeller, som dog i høj grad vil illustrere bogen. Derfor søger forfatter og forlag at samle hvad der findes af foto fra de danske bilsamlefabrikker i perioden. Så ligger du inde med foto eller anden dokumentation så kan Erich Karsholt kontaktes på erich@zarpkarsholt.dk

Tekst og billeder ved René Frandsen.

Træ og kabine:

 

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg om hvordan det går med projektet. Det hænger måske lidt sammen med at jeg først er kommet i gang med den gamle tøs her lige før jul. Og så alligevel, i sensommer og efterår har jeg renoveret træværk.

 

Det så noget træt ud, sol og fugt havde gjort sit.

Jeg havde læst, at man endelig ikke skulle slibe lakken af, så risikerede man at slibe gennem fineren da den var meget tynd. Der skulle anvendes bums og derefter fjerne lakken forsigtigt. Skylles efter med rigeligt vand, for at fjerne alle rester af bums, ellers risikerede man at den nye lak boblede op. Da jeg havde gjort dette, kunne jeg se at det havde været renoveret før, men her var der brugt slibemaskine. Så der var desværre slebet igennem enkelte små steder. Jeg valgte at leve med det, og startede lakeringen. 4 lag med mellem slibninger.

Efter sidste lag lak, blev det vandslebet med det fineste slibepapir jeg kunne finde. Og derefter poleret op så det stod blankt igen.

Det har været et stort arbejde, og jeg er glad for at det er overstået.

 

I juleferien var mine børn hjemme og de hjalp mig med at montere loft indtrækket. 2 hænder var ikke nok til dette projekt. Jeg havde frygtet at det ville blive noget være møg at sætte op, men det gik faktisk ok.

Nyt stof på solskærme blev også monteret.

Nu var det tid til at montere nyt kantbånd ved alle dørene og sætte trælister på. Forrude og instrumentbord blev også sat på plads. Se nu begynder det at ligne en bil .

Næste step var så at få varmet nogle resonansdæmpningsplader i bunden af bilen. Lyddæmpe med filtmåtter, inden gulvtæpper blev monteret.

Så kom der lidt farve på! Det kunne man da kun blive glad af at se på .

Så mangler der bare bagrude – sæder – gummi lister ved alle døre og bagklap, og så skal dørene monteres og samles. Mange gode timer i værkstedet!

Fotografier ved Warny Dellgreen.

Rønne Brandvæsens Chevrolet årgang 1927. 

42 medlemmer var mødt op til et oplysende og interessant foredrag om brandbilerne her på Bornholm gennem de sidste 90 år fra den første og til de sidst ankomne.

Tekst og billeder ved Richard Andersen.

 

 

Vi afkortede den danske vinter med 25 dage i det sydlige Thailand.  Jeg benyttede lejligheden til holde udkig efter gammelt jern.

Det var dog lidt begrænset hvad der dukkede op. Vi mødte et par gamle Morris biler som åbenbart deltog i en slags veteranbil løb.

Vi så en gammel lokomobil der stod som blikfang ved et hotel.

Vi tilbragte 5 dage på den meget lille ø idylliske ø Koh Ngai. På den lille ø var der ingen veje og heller ikke nogen køretøjer, lige bortset fra den lille hjemmelavede bil som stod lige ved siden af vores bungalow. Denne lille bil havde tilsyneladende været  brugt til at køre hotelgæster på hotellets område. Det var øjensynligt meget længe siden den havde kørt, nu stod den blot som en slags havekunst ved vores værelse. Hotellet fik naturligvis en ekstra stjerne i vores anmeldelse, på grund af denne interessante og flotte lettere rustne havekunst.

Der bliver brugt mange gamle bilmotorer som drivkraft for de talrige fotogene longtail både, der sejler som en slags taxaer mellem de mange skønne tropeøer i Andaman havet. Disse motorer var sjældent forsynet nogen lyddæmper, så det var let at høre disse skønne både.

 

er også noget vi tænker på i dag, når vi skal handle bil eller tøj m.v. Det var det også i 1911, og i Illustreret Tidende kunne man så læse, at pris og kvalitet står ganske vist næsten altid i ligefremt forhold til hianden, men ikke dermed sagt, at det dyreste altid er det bedste.

Den, der fabrikerer forholdsvis lidt, har større omkostninger at påligne hver enkelt produkt, end den , der fremstiller meget. Masseproduktionen, der reduscerer de almindelige omkostninger til et minimum og fordeler dem på et betydeligt antal frembringelser, har forlængst vist sin evne til at levere det samme som den lille industri, men til en brøkdel af prisen.

Men jo kostbarere og mere kompliceret en frembringelse er, des større krav til kapital og arbejde stilles der til organisationen af massefabrikation. Det vil derfor overraske, at der på et temmelig nyt område som automobilfabrikationen allerede i 4 år har været arbejdet efter massetilvirkningens system, og det endda først efter, at der i 2 år var eksperimenteret og prøvet, og afholdt forhåndsudgifter til et beløb af omtrent 800.000,- kr.

Det er naturligvis FORD…FORD…Ford Motor Compagny" der har sat rekord. Systemets virkninger har forlængst vist. 40.000 automobiler har firmaet allerede fuldført. Dets produktion er effektivt næsten 100 automobiler daglig, og dets priser og dets købekontrakter på råmaterialer er baseret på fabrikation af 25.000 vogne om året, og administrationsomkostningerne er altså fordelt på det antal vogne.

Heri er alene grunden til Ford vognens i sandhed overraskende prisbillighed. Allermindst er den at finde i ringere kvalitet. Enhver stange, aksel eller fjeder i Ford vognene er af verdens fineste stål til dette brug; Vanadium og de tåler mindst 50 % hårdere prøve end den, som behøves til at knække hvilket som helst andet stål af samme dimensioner.

Ford Vanadiums modstandsevne mod rystelser, spændkraft, elektricitet og smidighed skyldes en speciel behandling, der er firmaets hemmelighed, og det anvendes til alle dele i alle vogne.

Når dertil kommer, at man i ingen anden vogn finder bedre hjul, bedre gummi, bedre overbygning eller andre materialer af bedre beskaffenhed, og når det må indrømmes, at Ford vognenes konstruktion, støttet på den længst mulige erfaring og indgående teknisk viden, ikke alene har fulgt med, men på betydningsfulde punkter har fremmet udviklingen af automobil-industrien, da kommer man uundgåeligt til det resultat, at Ford-vognene har nået fuldkommenheden.

Og sammenligner man f.eks. prisen for en 20 Hk, men tilsvarende vogn fra andre fabrikker, vil man forgæves lede efter et bedre tilbud. Man forstår herefter , at Ford Motor-Compagnys chef med stolthed benytter devisen " Køb en Ford, fordi den er en bedre vogn, ikke fordi den er billigere".

En Adler, tysk kvalitets køretøj, fra 1911 kunne fåes i forskellige udgaver den gang. Det tankevækkende i dag er nok, at der faktisk stort set ikke eksisteret ret mange Adler biler fra dengang, selvom vi herhjemme havde et stor afdeling liggende på Søtorvet i København, mens der eksisterer mange Ford T fra dengang. Nu må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke ved noget om Adlers kvalitet i forhold til Ford automobilernes kvalitet.

Adler var et meget kendt og respekteret bilmærke. Således købte den danske kronprins Christian først i 1912 en Adler luksus Limousine, der senere blev KRONE 1 køretøj for kong Christian d. 10énde, da han blev konge i maj i 1912.

Vidste I iøvrigt, at kong Christian d. 10énde er den eneste danske konge, der også var konge for Island i en årrække!!!

Her i landet har Ford-Compagny, som det vil være almindelig bekendt, en forstående og virksom repræsentant i firmaet F. Bülow & Co., Vesterbrogade 24, København.

Den artikel var godt nok noget af en lovprisning af Ford automobilerne.

Nogle flere reklamer fra 1911.

Fra Autocyklen 1911 …. , hvor man kunne læse nedenstående artikel om bremsen og speederen på en bil...

Herefter lidt importtal fra 1921 og nogle reklamer fra sidst i 1920erne.

Reuss har sendt os disse billeder af Ford modeller fra 1954.

Ford Anglia: 36 Hk nykonstrueret motor, uafhængig forhjulsaffjedring, helsvejst stålkarosseri, stort bagagerum, under praktiske forsøg har vognen haft en tophastighed på 110 km/t, og et benzinforbrug på 16 – 18 km/l.

Den er værd at vente på!

Ford Prefect: Engelsk 4 dørs sedan med en 4 cylindret motor, slagvolumen 1172 cm3, 36 Hk , 3,84 m lang, 1,47 m høj og 154 bred, vægt 758 kg…..sensationel nykonstruktion i den lave prisklasse.

Ford Taunus: Tysk 2 dørs Sedan, 38 hk 4 cylindret motor, slagvolumen 1172 cm3, 4,07 m lang, 1,58 m bred, 1,55 m høj. Vægt 830 kg.

Leveres både i Standard og de Luxe model…..

Den smukkeste vogn på vejen.

Zephyr Six: Engelsk 4 dørs Sedan, 68 Hk, 6 cyl. Topventil, overkvadratmotor, 2362 cm3, 4,37 m lang, 1,63 bred, 1,54 høj, vægt. 1153 kg.

En vogn for dem, der skal køre langt, hurtigt og komfortabelt…

Ford årg. 1954: Nu i 14 forskellige modeller:

Leveres med Amerikas mest moderne 6 cyl. Motor på 115 Hk eller den ganske nye topventil V8 motor på 130 Hk, slagvolumen på 3655 cm3 hhv 3910 cm3

ca. 5,04 m lang, 1,87 m bred og 1,58 m høj. Vægt 1500 kg.

 

Så var dette fotografi med også. Det er Bornholms Nafta benzin & Olie Import. Lastbilen har nr. J 1818 og er en 1929/1930 Chevrolet lastbil registreret til nævnte firma.