Af Hans Jørgen Enemark ……

 

I 1933 blev en Rolls-Royce med chassisnummer GHA5 leveret til Enrique “Harry” Luis Wessel, som var ambassadør for den chilenske ambassade i København.  Tekniske data på bilen: Body fremstillet af Hooper design nr.7926 en D-back limousine. Motor nummer T6W. Der findes ikke billeder af bilen som ny, der er kendte, men designet er tilsvarende dette billede. 

Forhistorien til denne artikel er, at jeg via sekretæren i vores danske afdeling af RREC blev kontaktet af Allan Pihl Hansen fra Bornholms Motor Veteraner. Allan efterlyser oplysninger om en Rolls-Royce, som kørte som servicevogn for firmaet Københavns Trykluft i halvtredserne.
Allan Pihl Hansen skriver: Poul Jörss (medlem af Bornholms Motor Veteraner) fortalte mig engang her i efteråret 2017, om jeg var interesseret i en historie om en Rolls Royce fra først i 1930´erne, som havde kørt som varevogn for et firma i København. Der var også nogle fotografier …….og naturligvis var jeg interesseret, den historie ville jeg gerne have til BMV-Nyt og vores webside.
Poul havde fundet ud af, at den Rolls Royce med varekasse tilhørende Københavns Trykluft Service, som han mente at kunne huske fra slutningen af 1950´erne og i starten af 1960´erne, da det var ret så usædvanligt at bruge en Rolls Royce i en sådan tjeneste. Det var normalt en luksusbil brugt af de rige til personkørsel. Poul kunne huske, at han som ung sømand, havde set bilen på den Kongelige Grønlandske Plads i København i 1960 eller 1961, og chaufføren blev opfordret til at åbne kølerhjelmen, og så skulle alle i nærheden jo hen og beundre den næsten lydløse motor. Bilen var i øvrigt rigtig pænt lakeret, og chaufføren pudsede den nok lidt mere end, hvis det havde været en Renault varevogn.
Da det var dyrt og ikke altid lige nemt at købe en kraftig varevogn på den tid – så har Rolls-Royce ´en nok været et fornuftigt valg, og vel især fordi trykluft materiel er og var tungt. 
Poul skrev til firmaet Granzow A/S, som er firmaets navn i dag. Poul fik svar fra adm. Direktør Henrik Rindom Jeppesen, Granzow A/S, der svarede, at det var rigtig, at Rolls-Royce ´n blev benyttet som vare-& servicevogn, og at de havde nogle fotografier af køretøjet. De blev benyttet i reklamer og på deres hjemmeside. Han kunne oplyse, at bilen var en Rolls Royce Hooper købt som ny af den chilenske Ambassade i Danmark.
Senere købt af Ernst Granzow (stifteren af Københavns Trykluft Service i 1935 – senere Granzow A/S i 1967) og ombygget med afblændede døre og vinduer samt påmonteret en bagklap. Naturligvis med firmaets bemaling/lakering.

På Granzow´s hjemmeside står der: Ernst Granzow gjorde firmaet kendt i gennem bl.a. sine Rolls Royce biler. En Rolls Royce Hooper blev ombygget som servicevogn, og fik fuld firma bemaling og kørte med servicevogn nummeret 1. En vogn som gjorde store øjne uanset hvor den kom frem. Til tider havde teknikerne problemer med at udføre deres arbejde alene pga. den store opmærksomhed, som bilen fik, og derfor var det ikke altid så populært, som man skulle tro, at køre i Rolls-Royce ´n. Bilen kørte som servicevogn frem til 1960, hvor den blev istandsat til dens originale stand og solgt.

 

 

GHA5 stiftede jeg første gang bekendtskab med, da jeg besøgte nu afdøde Niels Hansen Petersen i Fredericia for 10 år siden i 2008. Jeg var på det tidspunkt ikke klar over bilens historie, men vidste, at bilen var dansk dvs. leveret fra ny til Danmark til den chilenske Ambassade i København. Dette betyder igen, at instrumenter i bilen er tilpasset danske forhold således, at der f.eks. på speedometeret er angivet både i kilometer og engelske miles. Ligeså med benzinmåleren med gallons og liter. Karosseriet er et Barker Sedanca, som passer fint til bilen fra den alder. 
Ud fra de papirer Niels havde på bilen, chassisnummer stemplet på karosseridele og Niels´s egne billeder kunne jeg se, at sedanca karosseriet kom fra en tilsvarende RR fra slutningen af 1934 med chassisnummer GWE9. GWE9 var således donor med karosseriet til GHA5.

Niels kunne ikke fortælle selve historien på bilen. Han kendte den ikke andet end han havde købt bilen af Tandlæge Kaj Bach. Jeg forsøger derfor om jeg kan få yderligere oplysninger omkring bilens historie. I 2008 har jeg en mail korrespondance fra Niels Petersen omkring GHA 5: Jeg har korresponderet lidt med Peter Bering i København (mangeårigt klubmedlem i DVK) omkring GHA5. Peter svarer og har fundet nedenstående notitser i egne og DVK arkiver: Den er go’ nok – der er byttet karosseri. Jeg blev lidt nysgerrig, og syntes at kunne erindre et eller andet. Så jeg har kigget lidt i de ældgamle, duplikerede Bilhistorisk Tidsskrift, hvorfra jeg citerer vognlisten i Jan-feb 1960: Poul Tybjerg, 20/25 Faux cabriolet, 20/25 Hooper limousine.
 I feb. 1962 skriver Sestoft om ‘Biler under restaurering’:. en RR 25hp under opbygning. Chassiset blev præsenteret ved et klubmøde for et års tid siden i en stand, som det næppe har engang haft, da det forlod fabrikken i 1933. Karosseriet af Barkers tilvirkning er nyt her i landet, idet det nyligt er indført fra England, men også som type – sedanca de ville – er det en stor sjældenhed under vore himmelstrøg. Der er chancer for at den kommer på asfalten i år
Der går et par år, og i 2010 eller 2011 bliver jeg kontaktet af firmaet Granzow A/S. De spørger, om jeg kender til den Rolls-Royce varevogn, de havde i 50´erne. Om den evt. stadig findes. Ud fra de oplysninger som Granzow havde kunne jeg spore, at ”servicevognen” var GHA5 oprindelig. Hvornår Granzow får den købt og lavet om til varevogn er der ingen oplysninger om, men formentlig slut 40´erne og det havde den til 1958 til 1959, hvor en blev solgt til arkitekt Poul Tybjerg.  Hvilken stand den var i på det tidspunkt vides ikke, men varevognskarosseriet skrottes på det tidspunkt. Ernst Granzow ejede flere Rolls-Royce. Poul Tybjerg, som var en god ven af Ernst Granzow, får hjælp af Granzow til restaureringen af GHA5. Jeg har kopier af breve, som er tilsendt til Rolls-Royce med forespørgsel om ændring af ratstammens hældning, som nu bliver ændret, da karosseriet fra donorbilen bliver bygget på. I starten er der tanker om at bygge et dansk karosseri på, da Poul Tybjerg tegner et åbent karosseri til den. Dette bliver aldrig udført, og GWE9 købes i England i stedet som donor bil.
En bekræftelse får jeg af et medlem af Rolls klubben, som bor i Nordsjælland. Medlemmet kunne huske ombygningen på daværende tidspunkt. Det var ikke noget, man talte så meget om, da reglerne var meget anderledes dengang. For ikke at ende i en afgiftsfælde, hvor der skulle betales ny registreringsafgift. Så det var meget tys tys omkring, hvad der var sket.

Jævnfør Peter Berings ovenstående oplysninger så kommer GHA5 ud at køre igen omkring 1962. Med donorkarosseriet Barker Sedanca De ville.  Malet i en brun farve. Tybjerg sælger GHA5 31/5 1963 til Tandlæge Kaj og Karla Bach i Frederiksværk. Den går i DVK under betegnelsen ”den brune”. Den medvirker desuden i en Dirch Passer film.
Bach har den helt frem til 1980, hvor Niels Hansen Petersen køber den. På et tidspunkt, inden Niels Hansen Petersen køber den, er den udstillet på Egeskov. 
Niels og Lise bruger GHA5 til klubture i den danske afdeling af Rolls-Royce klubben. I 80´ erne ses den til et internationalt løb, der er i Danmark. 
I RR klubbens medlemsblad kan ses, at Niels vedligeholder bilen selv. På et tidspunkt er det galt med ”krumtapperne” – nærmere forklaret er der på krumtappen nogle runde aluminiums ende stykker, som fungerer som olie slyngefilter. Disse var tæret op, og olietrykket kan ikke opretholdes. Niels får det lavet ved selv at dreje disse elementer ud og skifte dem. Da jeg besøger Niels i 2008 og ser bilen, er den i vedligeholdt stand. Som Niels siger, at når den skal sælges, så er det til restaurering.
Vi møder Niels og Lise til Rolls klubbens årlige Kristi Himmelfarts løb på Fyn i 2009. Desværre kom bilen hjem på fejeblad, da koblingen drillede. Det var dog kun en justering, der skulle til, så kørte den igen.
I 2010 sælger Niels Petersen bilen til Erwin Koster i København. Den bliver sendt til Polen og får ny mørkeblå lakering samt skiftet indtræk. 

I 2017 ender bilen hos Læborg Autohandel i Vejen, der nu har bilen til salg. Så den er for nuværende stadig i Danmark.
Hvor blev chassiet af donorbilen GWE9 så af? Jo i 2011 kommer der pludselig et Rolls-Royce chassis til salg på Veteran Posten. Det er GWE9, som Viklit Graae Jørgensen nu har til salg. Den har i de mellemliggende år været ejet af Hauberg i København og kommer ved Haubergs død nu til salg. GWE9 bliver solgt til en hollænder kort efter. 
GWE9

Harry Wessel ejede flere Rolls-Royce´s gennem tiden. Bland andet en RR Phantom II Continental fra 1932 som stadig befinder sig i Danmark. Peter Bering beretter: Den venstrestyrede Phantom 2 Continentals første ejer var Chiles danske ambassadør Harry L. Wessel. Den har et fempersoners James Young drophead coupé karosseri. I protokollen over diplomatvogne er den opført (4.april 1932) til en værdi af 62.000 og med en beregnet afgift på 22.450! Den blev først afgiftsberigtiget i 1948 af lensgreve Bille Brahe-Selby: Vurdering 22.000+10.000kr. i afgift, hvilket var lidt mindre end en splinterny Buick. De næste ejere var Jens Gandrup, direktør Nyegaard fra Telefonfabrik Automatic, ingeniør Oscar Øelund og Strøjer, som har den nu.

 

Ja det var dengang, da vi havde vintre, der var værd at snakke om . . . datoen for overskriften er fra mandag den 25. februar 1929 og kunne læses i Bornholms Tidende . . . og så kan man jo tænke, at det er godt, at vi havde en (vi havde flere dengang) papir avis, i stedet for en webside avis. . . hvor alting desværre kun er der en kort tid…… så her er et område, hvor muse´erne har en stor opgave.

Nu snakker man jo altid om vintrene i 1940´erne, da sneen også dengang lå meget højt over alt, men her er det altså først noget fra vinteren i 1927 og derefter fra vinteren i 1929 og så nogle fotografier fra 1940´erne m.v.

Fotografierne ligger i vores arkiv, men er for mange år siden lånt af lokalarkiver, Rønne Museum, Nexø Museum og private, samt dengang levende DBJ personale . . .

Det er ganske imponerende at se, så højt sneen i denne næsten Sibiriske vinter kan ligge i gaderne selv efter, at der er kørt en mængde læs bort, men først når man kommer uden for byen, får man dog først det rette indtryk af hvilke uhyre snemasser, der er kommet.

Her er det så et af de mindre lokomotiver, som er på vej gennem snemasserne på Rønne-Aakirkeby-Nexø strækningen. Årstal vides ikke.

Dette foto er lånt af Pedersker lokalarkiv og viser toget omkring ved "Krampegård". Det ligner et af de store svenske lokomotiver med en såkaldt "Snenæse", som var en lille plov . . . ikke at forveksle med den store sneplov, som vi viser lidt længere nede.

Dette lokomotiv med "snenæse" på vej ud af Nexø ligner også et af de store svenske lokomotiver.

 

Et af de store svenske lokomotiver (Allinge banen) formentlig kørt fast i snedriverne.

Her ser vi så et lokomotiv omkring Sdr. Hammer på vej ind til stationen i Nexø  med den store sneplov.

Det har været et imponerende syn, at se de damptog med plov køre gennem sneen . . . og mange tak til fotograferne, så også vi fik mulighed for det.

Det ser ud til, at det igen er et Allinge tog, som er kørt fast i sneen……

Sidste 2 fotografier er fra Nexø – ud for stationen og på drejeskiven.

Billedet ovenover er egentlig et sjovt fotografi, idet vi ser den store sneplov med det store diesellokomotiv ML 7 kaldet " Dunderblitz" og en skinnebus……hvad gør skinnebussen lige der????? Nogen som har et svar??? Årstal vides heller ikke, men det holder ved Pedersker station. Togfører Wilhemsen fortalte mig en gang, at lokomotivet kunne køre igennem hvad som helst, men det ødelagde skinnelegemet, da det rettede skinnerne ud i kurverne……

Sidste foto i denne serie af vinterbilleder fra De Bornholmske Jernbaner er af Sandvig station en vinterdag . . . .I skal heller ikke snydes for det foto, som ligger under fotografiet på forsiden . . .så her er det

 

Den bornholmske jernbanes åbning i 1900 – strækningen mellem Rønne og Nexø, og fra Aakirkeby  til Almindingen (Ekkodalen), Danmarks eneste sommer jernbane, var en virkelig stor forbedring af samfærdslen her på Bornholm, og fik betydning for udviklingen i Rønne, Aakirkeby og Nexø.

Her ses hovedstationen i Rønne med baneterræn i 1900.

Før åbningen foregik transporten med postdiligencen / hestevogn forspændt med en eller 2 heste og andre private hestevogne…..der var dem som måtte bruge deres ben eller cykler. Derfor var afstandene den gang store, og man besøgte ikke blot sin søster på Nordbornholm hver uge.

Vejene på øen var grus og jordveje – mange steder blot nogle hjulspor efter hestevognene.

Igen et billede fra Rønne H formentlig i 1900……2 damplokomotiver, som drivkraft. Det er 2 af de første JUNG lokomotiver. Lang togstamme og nogle festklædte mennesker!!! Hvilken begivenhed vides ikke!!!

Jung lokomotiv i Aakirkeby i 1900.

Jung lokomotiver i garagen i 1900 på Rønne H.

Bornholms Jernbane BJ no. 2. Jung lokomotiv i 1901. Jung lokomotiverne BJ no. 1-3 ophugget i 1935 og BJ 4 ophugget i 1937.

BJ 5 Jung anskaffet i 1902 – Danmarks første lokomotiv med den hjulstilling. Ophugget i 1937.

Rønne H remiseområde. Forrest til venstre ses BJ 11 Rangerlokomotiv bygget af Krauss i 1889 og kom til Bornholm i 1902. Ophugget i 1936. Bagved ses BJ 5 og til højre et af de andre Jung lokomotiver 1-4.

Federikshavn-Skagen Banen, FSB 1, fra 1889 til Bornholm i 1902 – BJ 11.

I 1902 – 1903 kom de første motorcykler til Bornholm … det var formentlig ikke så mange (har ikke været i stand til at finde nogle eksagte opplysninger om dette), men den første bil kom i januar måned 1905. Det var en franskbygget postomnibus af mrk. Eugéne-Brillíe anskaffet af Dansk Automobilselskab i 1905. Det var C.H. Fuglsang, der i 1903 etablerede Danmarks første automobilrute mellem Nykøbing Falster og Nysted.

Den kørte rundt på Bornholm i nogle dage med henblik på åbning af en bilrute på Bornholm. Vi ved i dag, at det mislykkedes for Fuglsang, men alligevel forsøgte han igen i 1911, hvor det så også mislykkedes for ham. Tiderne var ikke med automobilerne. Det var det første forsøg på en slags konkurrence til Den Bornholmske Jernbane.

Ovenover ses bilen udfor Svaneke posthus i Postgade, Svaneke, sammen med postdiligencen. 

Samme år – senere på året kom den af fotograf Sivertsen anskaffede af Dansk Automobil-&Cyclefabrik byggede automobil, formentlig en 10 Hk årgang 1904, da den ikke ved egen kraft kunne komme op ad bakken fra Hasle havn til Hasle torv, men fremmødte tilskuere måtte skubbe bag på. Op kom den, men det viste sig hurtigt, at den ikke kunne klare bakkerne på Nordbornholm, hvor den skulle køre rutekørsel, så Sivertsen indsatte bilen på en rute mellem Rønne og Hasle. Den første automobilrute på Bornholm.

Det var så ingen konkurrence til Jernbanen, og det var den næste bil Sivertsen skaffede heller ikke…..egentlig vides ikke hvor meget rutekørsel Sivertsen havde, men det var ruter, der ikke havde indflydelse på jernbanen mellem Rønne og Nexø, så jernbanen kørte videre uden de store problemer.

Ovenover ses Sivertsen´s næste automobil. Den skulle ifølge avisen Bornholms Soscialdemokrat være fra 1906, og er en fransk Lorraine-Dietrich. Her ses den på vej ud fra Nexø mod Balka – årstal vides ikke, men måske i 1906/1907. (fotograf Magdalene Hansen, Nexø.), og nedunder ses bilen ud for Bornholms Soscialdemokrat i Rønne. Hvor mange år havde Sivertsen så sin rute – formentlig indtil 1910, hvor han solgte bilen til en anden vognmand fra Hasle.

Der var flere andre forsøg bl.a. vognmand Ankarfeldt, der fra 1911 og til 1914 (hvor han gik fallit) drev en rute mellem Rønne, Hasle og Allinge med en lille 8 pers. åben rutebil. 

I baggrunden ses toget forlade stationen i Nexø i 1907. Nedunder ses Aakirkeby station i 1908.

Jung lokomotiv på vej til Rønne H……

Efter stormen i 1913 forhøjes forkastningen ud mod Østersøen her ved Nexø.

Nedunder ses indvielsestoget på Allinge station d. 5. maj 1913. Et stort øjeblik. Nu fik vognmand Ankarfeldt konkurrence til sin automobilrute Rønne-Hasle-Allinge. Det var måske grunden til, at han måtte dreje nøglen om i 1914.

Nedunder ses Allinge Gudhjem Jernbane´s nye NOHAB damplokomotiv…..no. 21.

Nedunder ses toget ved Rø station ca. 1915. Stadig ikke nogen rigtig konkurrence til toget.

Ovenover ses stationen i Sandvig…..i højre side.

I næste indlæg om de bornholmske jernbaner vil vi kikke lidt på de store svenske damplokomotiver m.v. Til banen op til Allinge indkøbtes nogle store Svenske lokomotiver ….der indkøbtes 4 store lokomotiver, der vejede omkring 37 tons hver, hvorfor man byggede banen til 8 tons aksel tryk, ligesom på den efterfølgende Gudhjem bane. Allingebanens lokomotiver betegnedes RAJ 1, RAJ 2, RAJ 3 og RAJ 4. RAJ 1-3 udrangeredes i 1953, hvor imod RAJ 4 allerede blev udrangeret i 1937 og ophugget i 1950. RAJ 1-3 var bygget i 1912 hos Nydqvist & Holm i Sverige, og var med kobberkedel, hvorimod RAJ 4, der byggedes i 1916 formentlig var med stålkedel. Stålkedler var ikke nær så holdbare som kobberkedler. De store svenske maskiner (6 stk. i alt) blev kun brugt på Gudhjem og Allinge banen indtil Rønne – Nexø banen fik et forstærket spor i 1930´erne. Gudhjem banens maskiner, AGJ 21 og AGJ 22 blev udrangeret i 1950.

 

 

 

Bornholms Amt……..

omfatter Bornholm med den lille Øgruppe Ærteholmene, hvoraf den største og eneste beboede er Christiansø. Amtets samlede Størrelse er 587,5 D Km. (10,7 D Mil) og Øens samlede Folkemængde var i 1906: 41,031 (1890: 38,761), (1840: 25,199), og i 1801: 19,507). Amtet omfatter 6 Byer: Rønne, Aakirkeby, Nexø, Svaneke, Allinge-Sandvig og Hasle samt 15 Sognekommuner: Knudsker, Nylars, Vestermarie, Aaker, Pedersker, Poulsker, Bodilsker, l_bsker, Østermarie, Østerlars-Gudhjem, Rø, Olsker, Rutsker, Klemensker og Nyker. Bornholm er beliggende mellem 54 ° 59' 15 " og 55 ° 17 ' 30 " n, Br. og omtrent mellem 14 ° 45 ' og 15 ° 11' ø. L. (f. Greenwich). Øen har Form som en skæv Firkant, hvis fire Hjørner dannes af Hammerens Pynt mod Nord, Rønne mod Vest, Due-Odde mod Syd og Svaneke mod Øst. Fra Hammeren til Due-Odde er der omtrent 40 Km. (5 1/ 4 Mil), fra Rønne til Svaneke 28 Km. (3 3/ 4 Mil). Øens Omkreds er omtrent 14 Mil. Afstanden fra Skaanes Sydspids, Sandhammeren, der skilles fra Bornholm ved Hammervandet, er 40 Km. (5 1/ 4 Mil); fra Rønne til København er der i lige Linie 150 Km. (20 Mil), ad Søvejen ca. 180 Km.; fra Due-Odde til det nærmeste Punkt paa Pommerns Kyst 94 Km. (121/4. Mil), mellem Rønne og Møens Klint i35 Km. (18 Mil). 

 

Jernbaner: Banen fra Rønne over Aakirkeby til Nexø (Længde 5,6 Mil) med sidebanen Aakirkeby-Almindingen aabnedes 12/ 12 1900, ejes med halvdelen af Staten, halvdelen af de om Banen liggende Kommuner. Bestyrelsen Landstingsmand, Gdr. P. Lund Koefoed, Pedersker, Jernstøber H. Blem (R*), Rønne, Parcellist Math. Holm, Bodilsker, Landinspektør H. M. Kofoed, Rønne. Driftsbestyrer Ingeniør J. Fagerlund, Rønne. Baneanlæget Rønne-Allinge paabegyndtes i 1910. Foreløbigt Forretningsudvalg: Amtmand, Baron Bille-Brahe, Formand, Fysikus P. V. E. Hansen, Justitsraad N. Chr. Olsen, Rønne, Gdr., Amtsraadsmedlem H. Pedersen, Staalegaard, Nyker, og Løjtn., Amtsraadsm. H. V. Maegaard, Maegaard, Olsker. Vedtaget er Banen Almindingen-Gudhjem, men Anlæggelse ikke paabegyndt 1910. 

Således at læse i Bornholms vejviser i 1910……men det begyndte allerede i sidste del af 1800 tallet.

Fra anlæggelsen af Den Bornholmske Jernbane i 1899 – 1900. Øverste række fra højre ….. Hans Frederiksen …..fotografiet taget af fotograf Soltau Sivertsen, Hasle…….se mere på Nettet under "Bornholmernes historie.dk".  Næste fotografi også fra anlæggelsen ….. dette ved Rønne ud mod havet. Toget tilhørte ikke DBJ, men anlægsfirmaet.

 

De Bornholmske Jernbaner.

 

Rønne H – Nexø 1900 – 1968.

Aakirkeby – Almindingen 1901 – 1952

Rønne N – Sandvig 1913 – 1953

Almindingen – Gudhjem 1916 – 1952

 

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der kan være fejl og forglemmelser i teksten, selvom jeg har forsøgt ihærdigt at undgå disse, og hvis andre ligger inde med en viden om noget af det skrevne, er de velkommen til at kontakte mig, så evt. rettelser kan blive tilføjet.

Når man nu tænker tilbage i tiden, så kendte/talte man med en del af togpersonalet bl.a., så har jeg snakket med Keld Wilhelmsen, Svend Lund-Pedersen, Aage Olsen, Aage Bloom, Arne Kofod m.m., samt lavet en udstilling på Nexø Museum sammen med togfører Aage Bloom, hvilket gjorde, at vi kunne låne rigtig mange fotografier om jernbanen.

Så er det sat på plads – 4 strækninger i alt, der senere blev til DBJ. I klubbens arkiv er der en del fotografier, som for en stor del er blevet brugt i udgivelser om jernbanerne på Bornholm, og hvis man gerne vil læse mere om DBJ så kan følgende bøger varmt anbefales:

”På sporet af DBJ” Rønne H  –  Nexø forfattet af Svend Lund Pedersen udkom i 1988 (Bornholms Tidende).

”Med dampen oppe” Rønne N – Sandvig og Aakirkeby –  Gudhjem ligeledes forfattet af Svend Lund Pedersen udgivet i 1989.

”Fra Skagen til De Bornholmske Jernbaner og andre historier” forfattet af Nils Pedersen & Hans-Henrik Fentz udgivet af DBJ Museum i 2015. Museet er også et besøg værd og kan anbefales.

Så er der den store bog ”DBJ – Historien om jernbanerne på Bornholm” udgivet af Bornholms Museum i 2007. En meget fin bog, der varmt kan anbefales…….

Endvidere er der alle de gamle aviser, 4 forskellige, som ligger på Ø – Arkivet, Biblioteket i Rønne, hvor der er en hel del historier bl.a. om trafikale problemer med sneén om vinteren og trafik uheld…….her skal man blot være opmærksom på, at man ikke er overfølsom for støvmider (jeg måtte stoppe med at læse de gamle aviser af samme grund).

Så skal man ikke stoppe her, men give sig i kast med bogen ”BAT, historien om rutebilerne på Bornholm” forfattet af Ove Nielsen udgivet af BAT i 2007. Bogen omhandler også DBJs rutebiler og er interessant.

Derudover er der bogen om ”Danske Damplokomotiver” forfattet af Niels Jensen og udgivet af ASCHEHOUG i 2001. Den omhandler, som der står, danske lokomotiver og De Bornholmske Jernbaner er også ganske kort nævnt.

Endvidere er der en ”Facebook gruppe” oprettet af Erik Johansen, som omhandler DBJ, og den kan også varmt anbefales, hvis man er på ”Facebook”. 

Så er der også på NETTET "Bornholmernes historie.dk" forfattet af Ann Vibeke Knudsen, der omhandler Bornholm, og den kan også varmt anbefales. På NETTET er der også bl.a. EVP.DK, hvor De Bornholmske Jernbaner også omtales grundigt…

Glem ikke DBJ museet i Nexø – det er også spændende.

 

Der er sikkert flere bøger om de De Bornholmske Jernbaner, men det er dem, som jeg har købt hen ad vejen, og mange af de fotografier, som ligger i arkivet – vises også i de forskellige bøger……dog er der en del fotografier, som ikke ligger i vores arkiv.

 

Det vi vil vise her på vores webside, er en del af de fotografier, som ligger hos os, samt fortælle lidt om historien …… om DBJ, men vil man vide mere …… anskaf ovenstående bøger eller kik på NETTET m.v.. Der er utroligt meget, og det vil jeg ikke begive mig ind i, men blot vise en del af de fotografier vi har i arkivet og med kendt tekst.

Her er så exprestoget blevet vendt d.v.s., det er toget, der har været på drejeskiven og blevet vendt, og så tilkoblet  passagervognen. Lokomotivet er et af de 4 første JUNG lokomotiver, der blev benævnt BJ 1-3 fra 1900 og BJ 4 fra 1901. Lokomotiverne udr./ophugget midt i trediverne.

Jeg har især talt en del med Aage Bloom og Svend Lund-Pedersen. Aage Bloom, da vi lavede udstillingen om DBJ på Nexø Museum, og Svend Lund-Pedersen på Nexø Politistation, når han kom for at få stof til Bornholms Tidende. På det tidspunkt var han journalist på B-Tidende, og jeg husker da noget af det, som vi snakkede om, mens vi drak en kop kaffe. Keld Wilhelmsen fortalte også nogle ting fra sin tid som togfører…….men husk, at en del er efter hukommelsen, og kan derfor være behæftet med fejl.

Sidste foto i denne omgang er fra Aakirkeby station ….. det store (på den tid) knudepunkt……

 

Ved Jørgen Mikkelsen….

Tak til Jørgen ……

 

Ved Jørgen Mikkelsen….

 

Fotografier m.v. ved Jørgen Mikkelsen….

Fotografier ved Richard Andersen.

 

Richard Andersen har som så mange gange før været flittig med fotografiapperatet til glæde for alle os andre og andre, som kikker på vores hjemmeside, og det er vi ham taknemmelige for……….nyd de dejlige fotografier af de spændende køretøjer………..køretøjer som vi normalt ikke ser her på øen.

Det første køretøj er en amerikansk fremstillet "Lincoln" med en flot kølerfigur af en springende/løbende racerhund …… ikke en Whippet racerhund, men en Greyhound racerhund. Den første jeg har set af slagsen.

 

Fotografier ved Warny Delgren..

ENJOY….

Tekst og fotografier ved Richard Andersen.

 

Køreselskabet for køretøjer før 1940 havde den 8 – 10. september valgt at afholde Øresundsdysten på Bornholm.

Deltagerne boede på Hotel Griffen i Rønne, hvor der var mulighed for at beundre alle de forskellige specielle veteranbiler.

Især den uhyre sjældne og værdifulde Bugatti fra 1912, vakte begejstring og var genstand for stor beundring. Efter sigende er det en af verdens ældste Bugattier.

Bilen har en lang meget interessant og underholdende historie, som er beskrevet i Vestjydsk Motorveteran Klubs blad, VMK Nyt, nr. 243, december 2007, se billede tekst. Denne artikel bør læses for at forstå hvor værdifuld og speciel denne Bugatti er, den er et motorhistorisk klenodie af internationalt format.

Derfor bringer vi historien her fra Vestjysk Motorveteran Klubs blad: VMK Nyt.

 

Ifølge Veterantidende september 2011, købte den nuværende ejer Claude Teisen-Simony bilen i 2007. Claude Teisen-Simony har renoveret bilen og forsynet den med et herligt tidstypisk karosseri. Ved fremstilling af en ny forbro, blev den gamle defekte forbro skannet i en computer, hvorefter den nye forbro blev 3D-printet. 

Det blev fortalt at der eksisterer 6 andre Bugatti af denne, eller en tidligere årgange. I følge Claude Teisen-Simony er alle disse biler spærret inde på forskellige museer og samlinger. Claude Teisen-Simonys Bugatti er den eneste der er "fri" og som kommer ud at køre. Derfor er vi meget taknemlige for at Claude Teisen-Simony kom til Bornholm med sin enestående Bugatti, hvorved vi fik den store oplevelse at se og høre denne vidunderlige bil.