I serien om bornholmske vognmænd gennem tiderne er vi nu nået til vognmand Hans Peter Holm ….. en aktiv vognmand ….. i Rønne m.v.

 

Hans Peter Holm.

 

Vognmand Hans Peter Holm f. d. 27. april 1875 i Rø sogn, søn af Lars Peter Holm, gift i 1905 med Marie f. Sode.

Han blev uddannet som smed og smedemester i Rønne til 1915.

Forretningen blev etableret i 1882 af vognmand Johannes Hermansen, og blev overtaget af vognmand Kjøller fra 1890.

Hans Peter Holm overtog forretningen fra 1916 med 17 heste, men havde allerede i 1915 anskaffet en Dürkop personvogn. Denne vogn er højst sandsynlig en vogn fra før 1. verdenskrig.

Fra 1917 anskaffedes en lukket Grant personvogn, og i 1918 en danskbygget Thrige.

I 1919 indkøbtes en ny Brennabor personvogn.

Her ses Hans Peter Holm, som chauffør, i sin nye Brennabor årg. 1919 med registreringsnummer I  1222.

I 1937 havde vognmand Hans Peter Holm følgende vogne i drift: (Se hans købsliste nederst).

 

J 753   Chevrolet årg. 1934. 60 Hk. 1700 kg. Last 2800 kg.

J 1096 Bedford årg. 1935. 65 Hk. 1800 kg. Last 3300 kg.

J 388 Chevrolet årg. 1935. 60 Hk. 1400 kg. Til 7 personer.

J 1142 Nash årg. 1932. 60 Hk. 1400 kg. Til 7 personer.

J 1147 Reo årg. 1934. 60 Hk. 1700 kg. Til 5 personer.

 

Desuden havde han 7 heste til 2 skov charabaneér, 2 landauer, en bryllupskaret samt en ligvogn.

Han var medlem af bestyrelsen for Rønne Vognmandsforening.

En statlig mand – H.P. Holm – på en Indian motorcykel ca. 1920/1921.

Pr. 27. november kom en henvendelse om, at motorcyklen ikke kunne være fra 1920/1921, hvilket er helt rigtigt……da denne model blev bygget mellem 1910 og 1913, men fotografiet er taget omkring 1920/1921, og det var det, som årstallet henviste til…..beklager den dårlige formulering.

Så går vi over til det næste…..og hold så tungen lige i munden, man kan let blive lidt forvirret.

Han var altså vognmand fra 1916, men købte allerede i 1915 den nævnte personvogn Dürkop. Hvilken årgang denne vogn var ved vi ikke, og hvor lang tid vognmanden havde den ved vi heller ikke, men registreringslisten fra 1917 nævner ikke Hans Peter Holm, som ejer af noget køretøj, hvilket kan synes mærkeligt.

Han købte ifølge egne oplysninger i 1917 en lukket Grant personvogn, og i 1918 en danskbygget Thrige (se billede) med reg.nr. I 592. Denne nummerplade type kom d. 1. juli 1921 og med det nummer har bilen blevet omregistreret efter denne dato, da nummerpladerne i 1918 var store hvide plader med sorte tal og bogstaver. Nummerpladerne mellem 1919 og 1921 var også hvide med røde bogstaver og blå tal. Har bilen så ikke været registreret i nogle år eller hvad? (Jeg har læst et eller andet sted, at man kun måtte anvende de gamle typer nummerplader et år efter den nye pladetype var fremkommet, hvilket kan være en del af forklaringen). Den burde så fremgå af 1922 reg.listen, og 1924 listen, men det gør den ikke.

Foto fra først i 1920´erne. (Efter 1. juli 1921).

Så købte han i 1919 en Brennabor personbil til 4 pers., og den står nævnt som en grøn bil i 1921 listen under nr. I 1222 til vognmand Holm. 

Nummeret I 1222 står i 1922 listen som tilhørende vognmand Niels Schou, Margrethevej, Rønne.

Nu er listerne fra ”Automobilejernes bog” årstal: 1917, 1919, 1922, 1924,  åbenbart ikke fuldstændige – måske baseret på bilejernes egne oplysninger – så de er kun vejledende. Den fra 1926 har vi desværre ikke.

Indian motorcyklen på billedet med vognmand Hans Peter Holm var ikke nævnt i listerne.

 

I 1923 startede selskabet ”Ruteautomobil Bornholm” op med 2 nye busser af mærket Audi, og selskabet var ledet af vognmand Hans Peter Holm.

Hvor mange år vognmand Hans Peter Holm var leder af Ruteautomobil Bornholm ved jeg ikke, og jeg har heller ikke ledt efter den oplysning, men man kan muligvis finde noget i de gamle aviser.

I 1928 sker der så noget igen …….. vognmand Hans Peter Holm køber d. 6. feb. 1928 en 4 dørs Buick Sedan årg. 1928 af F. Jørgensen. Den fik nummeret I 1350. Holm boede i Storegade 28, Rønne.

Året efter d. 27. maj 1929 købte han en grå Chevrolet Touring ligeledes af Ferdinand Jørgensen. Den fik nummeret I 431.

Samme år d. 22. august 1929 købte Holm så en rød Chevrolet Sedan af F. Jørgensen.

I 1931 d. 23. marts indkøbtes en ny 6 pers. Chevrolet Sedan, som fik reg.nr. J 500. Samme år købte Holm en Chevrolet lastbil d. 23. november. Den fik nr. J 1831.

Det rakte så indtil 1934, hvor han d. 2. oktober købte en ny Bedford WTH lastbil af F. Jørgensen. Den fik nr. J 1096.

I 1936 købte han en ny Chevrolet Touring Sedan d. 28. okt. 1936. Fik nr. J 1044.

I 1937 købte han en ny Chevrolet Imperial Limousine d. 8. juni1937. Den fik nr. J 733. (I følge Wikipedia så fandtes der ikke nogen Chevrolet Imperial Limousine, så autosælgeren har måske gabet lidt højt….i 1937 fandtes en Chevrolet Master DeLuxe)!!!!!

Desuden anskaffede vognmanden flg. biler:

J 1096 Bedford lastbil årg. 1935.

J 1142 Nash 7 pers. årg. 1932.

J 1147 Reo 5 pers. årg. 1934

samt d.18. marts 1937 en Bedford WLG lastbil dual, som fik nr. J 1906.

En driftig vognmand, der ofte skiftede biler ……..og så lige et par reklamer fra 1920érne, der var i Bornholms Tidende…..

 

Her vil jeg slutte beretningen om vognmand Hans Peter Holm med anmodning om, at vores medlemmer fra Rønne ville forsøge at finde ud af lidt om vognmand Hans Peter Holm……såsom fotografier af Dürkopp bilen, Grant vognen, Thrige vognen og alle de andre biler vognmanden havde gennem sit liv……der må være noget familie tilbage, som måske kan hjælpe..!

Kildemateriale: Bornholmske aviser, vognmandsbogen fra 1937 m.v., Bornholms Museums fotoarkiv, Bornholms Ø Arkiv samt Bornholms Motor-Veteraners Arkiv.

Allan Pihl Hansen

Redaktør.

 

Tekst og fotos ved Warny Delgren…..

 

René Frandsen´s Jaguar har været hos maleren ………dejligt, at der stadig sker noget…!

Tekst ved Johannes Anker.

Fotografier ved Warny Delgren.

 

Førkrigs-køretøjerne afsluttede sæsonen 2018 med en køretur på Sydbornholm,  over Balka Strand, Snogebæk og Dueodde.

Derefter gik turen ad mindre kendte "sogneveje" i de tidligere Poulsker og Bodilsker sogne, forbi den nyanlagte Vingård ved Store Kannikegård og Solcelleanlægget ved Gadegårdsvejen i Bodilsker.

Køreturen sluttede i Stenseby, hvor den medbragte eftermiddagskaffe blev indtaget.

Tak til alle, der har deltaget i sommerens arrangementer.

 

 

Tak til Carl Aage Reuss og familie…..

Det er jo altid interessant at følge et kendt køretøj …………

 

Carl Aage Reuss gamle Ford T, som vi har fulgt her på siden……deltager nu i forskellige arrangementer, og ses her ude ved "Erimitage" slottet.

Af Claus Møller Sverige.

 

Osnabruck – man har lige opfundet bilen og da køber Wilhelm Karmann en lille Hestevogns fabrik.

Han begynder at lave hestevogne. Men han har store drømme, han vil lave biler. Bilprodcenten ”Dürkopp” var den første større kunde til Wilhelm.

Bil producenterne var på den tid kun interesseret i at lave teknikken, så som motor, transmission, & hjul, og så gik man til den som lavede karrosseriet som førhen lavede hestevogne. I 1924, efter 10 år måtte han flytte til nye lokaler da de første var blevet for små.

Han besøgt bl.a USA og var i fint selskab med andre bilproducenter. Han havde set hvordan Ford kunne masse-producere biler i et antal af omkring 1.000 biler per dag. Det samme ville han gøre i Osnabruck.

I 1927 var der flere biler end hestevogne på vejene i Osnabruck.

Karmann fik en ordre på cabrioleer fra ”Adler” som serie produktion. På den tid var Adler et stort navn i Tyskland. I slutningen af 30’erne startede Wilhelm’s søn i firmaet, Wilhelm Karmann Junior. Det blev Junior som gjorde firmaet til det det er idag. Et verdens anerkent mærke.

Da Nazisterne kom blev firmaet expantioner bremset.

Karmann ville ikke være en del af nacisterne og krigen. Alligevel, i 1941 blev Junior indkaldt som værnepliktig. 10.000 bomber faldt på Osnabruck.

Som alle andre firmaer der arbejdede med metaller blev også Karmann fabrikken brugt til krigsudstyr. På fabrikken lavede med dele til fly industrien.

Fabrikken blev bombet og ødelagt.

Straks efter krigen tog Karmann Junior tilbage til Osnabruck for at hjælpe at opbygge Osnabruck.

Han ville igen bygge biler. Alt var ødelagt men han havde stadig erfaringen.

Folkevognen blev til i midden af 30’erne og udviklet af Ferdinan Porsche, Den tyske efterkrigs bil. Karmann havde bestemt sig at bygge videre på den. Hans ide var at lave en åben Folkevogn. Han fik fat i en Folkevogn og ombyggede den til cabriolet for så at vise den til Folkevogns bestyrelse, som godkendte, og efter det startede productionen i 1949. De fortsatte at bygge cabrioleer til 1980.

152.000 cabrioleer blev bygget. 1951 stillede Karmann 30 cabrioleer opstillet ved det genopbyggede Rådhus.

Firmaet vokser kraftigt og havde nu 2 produktions steder, det var nu den mest kendte arbejdsplads i Osnabruck. Når man tænker på Karmann i efter krigs tiden så er det mest Folkevogn (VW) man associere Karmann med. Men der var en anden viktig alliance, det var med ”Auto Union” (DKW) som vi i dag kender som Audi.

DKW var et firma fra østeuropa, og direktørerne forsøgte at få fat i presse værktøjerne. Karmann hjalpt til og fik order på cabrioleerne.

I 1953 blev den første prototype for Ghia i Torin lavet, også i dette tilfælde blev det godtaget af Folkevogn. Nu blev Karmann rigtigt berømt med deres nye Karmann Ghia. Det blev en success med årlige produktionstal på 30.000 biler.

Det blev en også en rigtig export success. 60% gik alene til USA.

Karmann Ghia’en havde den økonomiske og meget pålidelige motor fra Folksvogn og et sports & romantisk karosseri. Over næste 20 år som den blev produceret, blev den meget lidt ændret. Den kendte Karmann Ghia også kaldet Type 14 blev produceret fra 1955 til 1974, i næsten 450.000 exemplarer. Den lidt større Karmann Ghia Type 34, mere firekantet, og mindre kendt blev produceret fra 1961 til 1969 i godt 40.000 exemplarer.

For at kunne klare efterspørgslen åbnede man en fabrik i Brazilien in 1960. Senere åbnede fabrikker i USA, Mexico, Portugal & Japan.

I 2009 gik Karmann i Osnabrück, Tyskland, i konkurs. Det var da det største uafhængige bilproducentselskab i Tyskland. I 2010 blev selskabet splitted og delene købt af Webasto og Valmet Automotive.

 

Følgende biler blev produceret at Karmann over årende.

 

car make / type	Years	# of cars					comments
AMC Javelin 79-K coupé	1968		281
Audi 80 convertible	1997–2000		12,112
Audi A4 cabriolet & Audi S4 cabriolet	2002–2008		81,959		base: end 2004
BMW 2000 C/CS	1965–1970		13,696		only body in white
BMW 3.0 CS	1971–1975		21,147
BMW 635 CSI	1976–1989		86,314
Chrysler Crossfire coupé	2003–2008		37,896
Chrysler Crossfire convertible	2003–2008		16,269
Ford Escort FEC convertible	1983–1990		104,237
Ford Escort convertible	1990–1997		80,620
Ford Escort RS Cosworth	1992–1996		8,082
Merkur XR4Ti	1985-1989		42,000		U.S. version of the Ford Sierra XR4i
Land Rover Defender	2002–2005		2,777		in Brazil
Mercedes CLK A208 convertible	1998–2003		115,264
Mercedes CLK C208 coupé	2000–2002		28,706
Mercedes CLK A209 convertible	2003–2008
Nissan Micra C+C	2006-2010
Porsche 356
Porsche 911	1966–1971				911, 911T, and 911E coupes only
Porsche 912	1966–1969				coupe only
Porsche 914	1969–1976		118,949
Porsche 968	1991–1994		11,803		only Body in White
Renault 19 convertible	1990–1996		29,222		Body in White and soft tops
Renault Mégane I convertible	1996–2003		74,096		body in white and soft tops
Renault Mégane CC	2004-2010				only retractable hardtops
Triumph TR6	1969–1976		94,619
Volkswagen Beetle convertible	1949–1980		331,847
Volkswagen Karmann Ghia coupé	1955–1974		362,601
Volkswagen Karmann Ghia convertible	1957–1974		80,881
Volkswagen Karmann Ghia Type 34	1961–1969		42,505
Volkswagen Golf Mk1 convertible	1979–1993		388,522
Volkswagen Corrado	1988–1995		97,521
Volkswagen Golf Mk3 convertible	1993–1997		129,475
Volkswagen Golf Mk3 Variant	1997–1999		80,928
Volkswagen Golf Mk4 convertible	1997–2001		82,588			base Golf Mk3
Volkswagen Scirocco I	1974–1981		504,153
Volkswagen Scirocco II	1981–1992		291,497
Volkswagen Tiguan	2017-2017					Shifted production of last year of First Generation Tiguan to Osnabrück

 

FALCON KNIGHT – den med en "glidermotor" – et interessant køretøj. Et sådant køretøj deltog i Bornholm Rundt i år – det var Leif Almgren i sin 1928 Falcon Knight model 12, hvilket gav anledning til denne korte artikel om dette mærke.

Han deltog også i Bornholm Rundt i 1992 med en Falcon Knight årg. 1927. Nedunder ses Leif Almgren´s 1928 Falcon Knight.

 

FALCON KNIGHT blev produceret i 1927 og 1928, men faktisk kom den første i 1926 – en model 10 Landau. Den blev produceret af Willy´s Overland Compagny, Toledo, Ohio, dog oprettede Willy Overland firmaet et seperat firma "The Falcon Motor Corporation" med hovedkvarter i Detroit, Michigan. Køretøjerne blev fremstillet i et tidligere fabriksanlæg "Garford Truck" i Elysia, Ohio. De fik en god start og en fin omtale med et godt salg.

Prislaget på en Falcon Knight var et sted mellem den billige Whippet og den noget dyrere Willy´s Knight.

Motoren var en sekscylindret "Knight" glidermotor, men bortset fra motoren var bilen i stor grad den samme som Whippet model 93A, så mange af delene kunne bruges til begge køretøjer.

Mærket blev fremstillet med følgende modeller:

Årgang 1926 …….. model 10 Landau.

Årgang 1927……… model 10 i udgaverne: Sedan, Brougham (2 dørs), Coupé, Roadster, Gray Ghost Roadster.

Årgang 1928……… model 12 i udgaverne: Sedan, Coach, Coupé og Roadster.

Der er sikkert også kommet chassis´ser til Norden med motor, som er udstyret med åben karrosse  herhjemme. 

Herover ses en Falcon Knight model 10 Sedan fra 1927. Bladet med billedet var fra 1928, men bilen er 1927 modellen.

Hvad skrev så motorbladene den gang i 1928 …………..de gav faktisk en rigtig god beskrivelse………her er fra bladene:

Fra udstillingen i 1928.

 

 

 

Bilen havde en 6 cylindret Knight motor, 74 mm boring, 99 mm slaglængde, cylinderrumfang 2.58 liter, 45 Hk, aftageligt topstykke, 7 krumtaplejer, automatisk indstillelig fordelerkæde, tryksmøring, olierenser, køling med vandpumpe, ventilator og termostat, Tillotson karburator, enkelt tørpladekobling med indbygget støddæmper, 3 gear og bakgear m.v.

 

Leif Almgren sendte disse billeder af sin 1928 Falcon Knight……..og skrev, at bilen var splittet ad ved købet i 1995. Bilen er svensk reg. fra ny af. Leif skriver endvidere, at der findes 3 Falcon Knight´s biler i Sverige, og med sendte et foto af den fra Kiruna.

Fotografier fra renoveringen af Leif´s 1928 Falcon Knight. Sidste foto dog af bilen fra Kiruna.

Vi nævnte også, at Leif i 1992 havde deltaget i Bornholm Rundt med en åben Falcon Knight model 10 årgang 1927…….her er de fotografier, som Leif har sendt af denne vogn.

De sidste 3 fotografier nedunder er fra Bornholm Rundt 1992……

Har der så kørt nogen Falcon Knight biler på Bornholm………..ja det har der selvom der er en vis usikkerhed om, hvor mange køretøjer det drejer sig om….men det vides, at der i 1938 var 3 stk Falcon Knight biler registreret på Bornholm, der i blandt købmand Mogensen i Tejn. Den bil har jeg set et foto af engang for mange år siden, hvor man så bagdelen. Det var en roadster model. Bilen havde reg.nr. J 1050. Han havde den i 1938 og stadig i 1946.

I 1946 var der registreret en Falcon Knight lastbil, men der hersker ingen tvivl om, at det var en ombygget personbil. Så var der A. Mogensen´s + 1 til, hvilket fortæller at de 3 biler fra 1938 stadig var aktive og kørte.

Det er de oplysninger som findes tilgængelige.

Der vil endvidere komme en lille artikel om Willy´s Knight og Whippet for at gøre dette emne færdigt.

 

Mange tak til Leif Almgren fra Sverige for de mange fotografier og oplysninger. Til H. Jensen, Rønne, for de sidste 3 fotografier.

 

Redaktøren.

Tekst og fotografier ved Lars Legaard.

 

Hej –  jeg skriver til jer i anledning af at jeg 29. juni 2018 er fyldt 90 år. Det står stemplet i min forplade i venstre side.

Jeg er en Ford A 1928, med 2-dørs sedan karosseri; en såkaldt Tudor. Mit cpr nr er 209.615, og min motor blev samlet nogle dage før nemlig 25.juni 1928 kort før frokost.

 

Det har Per Lind Jensen, på Fyn fundet ud af – han ved ved så meget om den slags, og han ejer altså også en af mine ældre søskende. Hun er nu noget fin på den, eftersom hun kom til verden i 1927, og hun vigter sig af sit meget lave cpr nr, som kun er på fire cifre- nå det må hun nu selv om.

Det med at være en Tudor, betyder ikke at jeg tilhører en fin gammel engelsk adelsfamilie, næh min farfar gamle Henry som vi kaldte ham, havde kun gået et par år i skole, så Two-Door blev til Tudor, og så vidt jeg ved gjalt det også for nogle mine ældre fætre og kusiner fra model T grenen.

 

Vi i model A grenen, er jo designet af vores kærlige og dygtige far Edsel, som med sine kunstneriske evner, kunne meget inkl. at lade den store kunster Diego Rivera udsmykke fabrikken, samt passe sin store kunstsamling sammen med sin smukke hustru.

Ja- så der er nok væsentlige grunde til at vi A-modeller er så smukke – altså i al beskedenhed.

 

Farfar Henry, den gamle despot ville også altid bestemme. Da han var underkastet mange af sine egne idiosynkrasier, skulle vores rat i 28, være fremstillet af en slags bakelit, med jordnødder som råmateriale. Derfor er mit rat rødt, og smitter af når man styrer i fugtig varme – Hæ-Hæ.

Henry var også lidt eller ret nærig med hensyn til brugen af metaller oa. så feks er mine baglygter fremstillet af den ”rondel” messing, som blev standset ud når min forlygtebrillers rande skulle presses ud.

Da jeg som alle mine søskende født i 28, +  de få snobbede fra 27 ( vi nævner ingen navne af hensyn til hende på Fyn – vel ? ), måske ikke var helt færdigdesignet, har jeg i en avis læst at min far Edsel i 28, måtte gennemføre ligeså mange ændringer, som i 29/30 og 31/32.

 

Pt bor jeg i et olde-bil kollektiv og er meget sammen med fætter Carl Johan -T model Fordor 1926 – han er nu meget nuttet; ja så nuttet at vi forleden år fik en lille søn, som man kan se på et foto.

Min elskede fætter Carl Johan.

Vi har døbt ham Emil, han kan nu også være lidt uartig ind imellem;men han har også højspændingstænding. Han blev født uden komplikationer uden brug af tænger og skærebrænder, dog fik jeg lidt æter i indsugningen for at det kunne lykkes.

Emil.

 

Fætter T-Fordor er nu på det seneste blevet lidt kedelig; da han har lidt problemer med startknappen- den mangler gnist!! Som den dyreste T-model på Forum udstillingen i 1926, blev han solgt til en gårdejer i Præstø.

På den allerførste køretur med datteren ved rattet, påkørte gårdens datter bedste malkeko. Køleren har stadig spor efter påkørslen. Carl Johan fik en ny højre forskærm – den bukkede skærm blev lavet om til en rende på en roeoptager. Hvilken skæbne!

 

Mit nuværende menneske-Lars – som kan være lidt af en klovn – ham vender vi i øvrigt tilbage til senere, har ellers tilbudt at hælde en håndfuld Viagra i fætters bensintank, hvis det kunne hjælpe; men nej det ønsker fætter ikke, da han endnu ikke har glemt dengang Lars ved et uheld fyldte 5 liter vand i tanken, hvilket gav hoste begge veje.

Og efterfølgende måtte fætter indånde litervis af karburatorsprit, for at fjerne vandet. Det endte da også med at hans vandudlader rustede noget – det er ikke så nemt blive gammel.

 

Mine tidlige år husker jeg ikke så tydeligt, så enten er jeg født på adressen Highland Park Ave eller sendt i små dele til enten Manchester UK, eller Sydhavnen i København. Måske var det England, da jeg i min chassisramme også har huller så jeg kunne blive højrestyret og køre i ”den forkerte” side uha !; desuden fik jeg Lucas positionslygter, da jeg er født med kun to styrker i mine briller. – Hm ?

 

Jeg kørte i mange år på især de sjællandske landeveje, og blev så i 1967 solgt til et bilmuseum, som hed Bilhistorisk Museum i Helsinge. Her var det Børge Kaa, og Kaj Bach, der bestemte. 

Kaj ( han var tandlæge; men borede aldrig i mig -hurra ) adopterede mig; men Børge bestemte at jeg skulle til nogle af hans gode venner, nemlig familien Legaard, som han havde kendt siden 1959.

 

Jeg blev givet som fødselsdagsgave til sønnen Lars i 1968, da han fyldte 13 år, og han har passet på mig siden, så derfor har han og jeg guldbryllup i november.

Lars og hans far restaurerede mig i løbet de næste 5 år. 

Jeg blev så fin – altså.

 

Oprindeligt var jeg malet Andalusite Blue, med sorte skærme og skørter. Den gang med den duftende Pyrox / Duco lak- man blev helt høj.

Senere har Lars fundet ud af at jeg engang i mit tidligere liv blev ret smadret i venstre forende.

 

Meget husker jeg ikke; men da jeg vågnede op igen hos de søde mennesker i Sorø rettede de mig- hev i næsen osv, og så blev jeg malet blå, også med cellulosemaling – man blev helt høj igen.

 

Da Lars med lidt hjælp malede mig mange år efter i farven grøn, denne gang med det dengang nymodens-syntetisk autolak – det bliver man ikke høj af; det lugter bare kedeligt.

Jeg fik ny fornikling- indtræk osv osv, og alt var herligt.

 

Lars fik langt om længe kørekort, kom jeg virkeligt ud og køre. Især i Ford A klubben og DVK. Det var så hyggeligt i Ford A klubben, hvor John Kunze, Sølvsteen, Henning Jensen, Bjørn Emcken, altid hjalp Lars. De syntes nok at det var lidt sjovt at en dreng uden kørekort restaurerede mig.

Desuden havde man hos fa. Apco, hvor der stadig var mange reservedele som passede på min famillie og jeg selv på hylderne, også henvist til Lars Karlshøj i Bonderup.

Det blev til et livslangt venskab, og når jeg lytter udefra værkstedet kan jeg høre at de 2 ”gamle tosser”  taler sammen jævnligt.

 

 

Mange år og km er gået, og Lars har haft min mekanik skilt ad flere gange, og han har skiftet kobling, dynamo, knastaksel ( det gav liv kan jeg fortælle ); men han har i en kasse gemt alle mine oprindelige dele.

Nu er mine cylindre noget slidte især nr 3, så hvis Lars det store badedyr kan tage sig lidt sammen, så skal jeg bores og have et sæt nye stempler- han kan lave alt sammen selv inkl udboring. Han har lovet lokalbedøvelse-måske æter eller endnu bedre lattergas.

 

For nogle år siden var mine skærme blevet lidt triste i farven, så Lars skilte mig næsten ad- uha hvor jeg følte mig afklædt, og han malede alt det sorte igen- denne gang med cellulosemaling – øj hvor det var dejligt igen igen jeg blev helt svimmel igen.

Lars som 13 årig da han arbejdede på at gøre mig pæn og anstændig igen.

 

Lars og hans mor Lise i 1972, da jeg var næsten klar igen.

 

Lars og hans mor Lise i 2018, da jeg så lige var fyldt 90 ( og Lise 91 ).

Lars og jeg i et foto fra 1975, hvor vi prydede  Motor Bladets forside, da der skulle frostvæske på bilerne.

 

 

Nok for nu; men jeg vil kunne fortælle meget, meget mere om mit herlige liv.

 

Kærlig hilsen

 

 

A 209.615 alias ”Den Grønne 28´er”.

 

Tekst og billeder ved Richard Andersen.

 

American Cruisers Bornholm har i uge 28, 9-15. juli, arrangeret træf for amerikanerbiler. Der er ankommet cirka 20 store amerikaner biler til øen.

I løbet af uge 28 er der arrangeret forskellige ture rundt på Bornholm.

Tirsdag den 10. juli gik turen til klubben Street Dreams lokaler ved Lobbæk. Der var samlet cirka 40 store amerikaner biler, som fyldte godt op på parkeringspladsen.

 

 

Bornholms Motor-Veteraner indbød til det 41. Rally Bornholm Rundt i week-enden d. 7. og 8. juli 2018, hvor 115 køretøjer/deltagere mødte op og havde en rigtig god oplevelse på en ca. 110 km lang rute med 8  finurlige poster. Om aftenen var der en 3 retters menu, der smagte godt, i Nexøhallen. Søndag den sædvanlige udstilling af køretøjerne og derefter gik turen til Allinge røgeri i 3 køregrupper. Vejret artede sig fint.

Nyd de dejlige billeder fra arrangementet.

1. afdeling ved Richard Andersen, 2. afdeling ved Warny Delgren og 3. afdeling ved redaktøren.

2. afdeling…

3. afdeling …

Tekst og fotografier ved Allan Pihl Hansen……2. afsnit – fotografier ved Warny Delgren.

Turen for førkrigskøretøjer søndag d. 1. juli 2018 havde jeg besluttet skulle være lidt anderledes end den plejede at være, så jeg havde udtænkt nogle opgaver til førerne af køretøjerne.

Vi mødtes ved den 2. bro efter Gudhjem og kørte derfra over Rø og videre bagom til Østerlars. Herfra nærmeste vej til Almindingen til en P-plads, hvor første opgave blev sat op.

Opgaven bestod i sin simpelhed af en snor, der var trukket tværs over en lille asfaltvej, og midt på snoren lå en lille sort metalplade. Føreren skulle så med sit køretøj køre hen og stoppe således, at begge forhjul stod på snoren og midten af bilen var nøjagtig over den lille sorte plade. Minus point hvis hjulene var før eller efter efter antal centimeter. Hvis så midterpunktet var for langt til højre … antal centimeter ind til midten var så ligeledes minus point. (den var ikke så lige til som man skulle tro.)

2. opgave: parkeringsfelt lavet med snore og træklodser i enderne. Føreren skulle køre over feltet og svinge til venstre – stoppe vinkelret på – derefter bakke (uden at stoppe – køre frem – før holdt i feltet) og stoppe med sidste punkt på bilen (som reglen kofangeren) lige over bagerste snor. Minus point ved for tidlig eller sent stop……..samtidig skulle bilen holde således at der var lige langt fra bilens sider og ud til sidesnorene i parkeringsfeltet, differencen mellem de 2 tal var antal minus point……en svær opgave viste det sig at være.

Vi var 7 biler: Palle fik 118 minus,  Finn fik 116 minus,  Torben fik 100 minus, Villy fik 72 minus, Grønnegård fik 92 minus, Bent fik 59 minus – suveræn vinder af hæderen, som den bedste…..og hvad fik så redaktøren ……130 minus point —- jeg græmmes, men det var kun for sjov…., nyd fotografierne.

2. afsnit.