Tak til Claus Christensen og Lars Hartmann-Petersen.

Nogen gange må man blot se i øjnene, at man ikke har alle de rigtige oplysninger. Så er det godt at der er nogen som har den manglende viden. Derfor dette lille afsnit om IHC.

IHC model J-30 fra 1911. Det ligner jo en rigtig automobil fra dengang. Den ser endda godt ud, så jeg var på den. Det er aldrig rart at have skrevet noget forkert, men det er desværre ikke altid, at man har alle de rigtige oplysninger.

IHC producerede High Wheelers fra 1907 og dette år mellem februar og oktober blev der produceret ca. 100 køretøjer.

De blev produceret i Chicago med navnet ”Auto Buggy”. Simpel og solid konstruktion og praktisk til 2-3 personer på forsæde og lad bagpå.

Senere tilbudt et ekstra sæde, så den kunne medtage flere personer.

Køretøjet blev så populært, at man besluttede at starte en produktion i Akron, Ohio. Den nåede op på ca. 1000 køretøjer om året.

Køretøjet var bygget til farmere og til kørsel under vanskelige forhold uden for veje m.v. Reparationer blev oftest udført af ejeren eller den lokale smed.

Der blev produceret ca. 19000 IHC High Wheelers mellem 1907 og 1916. Et betragtelig antal dengang.

I 1910 forsøgte IHC sig med en produktion af konventionelle biler. Der var en G, K og F model, og så var der den ovenover viste model J-30, som der blev fremstillet ca. 1100 stk. af, og den eksisterer der stadig nogen stykker af.

Det var så dette år, at IHC begyndte at ligne en rigtig bil med mindre hjul og luftringe.

Model K og model F fandtes i Roadster modeller, og J-30 var så en touring model, og hermed er vi færdige med High Wheelerne.

Der er naturligvis meget mere historie i IHC´s første køretøjer, men det vil jeg ikke indlade mig på.

Efter indbydelsen til deltagelse i dette års "STYRKEPRØVEN", der foregår i Lillehammer i Norge med NVK som arrangør, og som Kaj Erik Boesen så på vores hjemmeside, fik han et nostalgisk tilbageblik til dengang i 1983, hvor "Messingtrippen" for 10.ende gang skulle køres med udgangspunkt i Lillehammer, Norge. Løbet fik så undertitlen "STYRKEPRØVEN".

Det første løb arrangere NVK i 1973, og det kørtes hvert år for messingbiler. Ved første løb var der 6 deltagere, og 10 år senere skulle det placeres i større sammenhæng, og da Lillehammer Veteranvogn Klubb om vinteren havde arbejdet på åbningen af Norges første køretøjsmuseum, så var det naturligt at "STYRKEPRØVEN" gled sammen med åbningen af museet. 

Samtidigt åbnede man op for køretøjer til og med 1925.

Navnet "STYRKEPRØVEN" holdt ved og det blev et fælles Nordisk arrangement. Tak til nordmændene for dette spændende arrangement.

Jeg håber at der er nogen deltagere fra Bornholm i år (2019), som tager en masse billeder bl.a. til vores hjemmeside med en lille historie.

Tak til Kaj Erik Boesen for materiale og billeder, samt tekst.

Kaj Erik fortæller, at der fra Bornholm deltog 2 køretøjer. Edgar Jørgensen i sin Ford T, og Ole Hermansen i sin Delahaye. Begge køretøjer fra 1925. 

De var dog ikke de 2 eneste, da de ialt var 8 personer på turen i 3 biler. De 2 gamle på lastvogn og trailer.

Det var godt, at de holdt stille mens Ole´s bar i Delahayen blev afprøvet.

De boede hos Trygve Krogsæter, der havde en Buick årgang 1907 stående i sin garage. Han skulle deltage i denne Buick i løbet.

Hvor de 2 billeder ovenover er fra er jeg ikke helt klar over. Måske fra et af de museer  der blev besøgt.

Ovenover ses den Buick, som nok stod i garagen.

Fredag d. 3. juni 1983 stillede køretøjerne så op til løbet. Først med en Benz Victoria fra 1894  derefter 35 andre køretøjer bl.a. med en Rover årg. 1905, Maxwell årg. 1911, Hupmobile 1914, Rex Simplex 1914, Ohio Electric 1918, Star Rugby 1925 og en norsk Bjerring 1925 m.v.

 

Nedunder ses Benz Victoria årg. 1894, og her er historien kort fortalt: Det var den første automobil, der blev importeret til Norge ved årsskiftet 1895-1896. Den skulle sættes i drift på en rute mellem Sel og Veblungsnes i Norge. Sommeren 1896 kom ruten i gang på den noget kortere strækning mellem Tretten og Ringeba. Efter første uregelmæssige driftssæson blev vognen hensat, og der gik 12 år før et levedygtig rutebilselskab blev stiftet.

Kaj fortalte også, at man kunne sende brev til sig selv og få det stempel på kuverten med den gamle Benz Victoria på, så det skulle alle.

Her ses stemplet:

Nedunder ses startnr. 10 – en Overland årg. 1910: Overland producerede første bil i 1902, og mærket var meget populært i perioder, hvor de var på 3. og 4. pladsen med antal solgte biler. Denne vogn er lavet til brandchefen til kørsel ved udrykning til brand. Under gulvet er der monteret en klokke drevet af en fodpedal, og kling – klang. (Det kan jo ikke have været chaufføren – han skulle jo styre alle de andre pedaler).

Startnr. 22 Ohio Electric årg. 1918. Da man i sin tid hentede deltager nr. 4 Rover på¨Gjøvik gård stod denne Ohio Electric ved siden af. Da der ikke var nogen, som var interesseret i bilen overgik den til Gjøvik kommune. Heldigvis for det. Bilen blev restaureret og stillede for første gang op til løb – Styrkeprøven 1983.

Startnr. 36.  Bjerring Motorslede årg. 1925:  Denne lidt besyndelige konstruktion ses nedunder. Den blev lavet af Raufoss Ammunitionsfabrik i 1925 som et forsøg på at skabe et nyt produktionsgrundlag for fabrikken. Den smalle sporvidde var lavet sådan for at lette kørsel om vinteren i slædesporene, men samme år opfandt en anden Gjøvikfabrik den første praktiske sneplov, som overflødig gjorde "Bjerringen".

Der blev lavet 2 eksperimental vogne til den på den tid svimlende pris af 25.000 norske kroner.

TÆNK – de var kloge i Norge og passede på ihvertfald et eksemplar af køretøjet, hvor imod vi herhjemme ikke engang kunne passe på et enkelt eksemplar af en Thrige eller Gideon personbil.

Nedunder andre fotografier fra det første "STYRKEPRØVEN".

Bilernes skønhedskonkurrence blev vundet af Ole Hermansen´s Delahaye fra 1925. Så bornholmerne gjorde sig bemærket.

 

 

Tak til Claus Christensen og Uffe Mortensen.

 

Dette afsnit handler om International Harvester modellerne ud fra de fotografier vi har modtaget fra Claus Christensen, men først skal vi se lidt nærmere på det af Uffe Mortensen fremsendte fotografi, hvor International Harvester model F, eller K, eller H, står som en af bilerne.

 

Vi afsluttede sidste afsnit med et nærbillede af denne bil, men siden har jeg fundet ud af lidt mere om de modeller.

Først hele fotografiet af de 3 International Harvester lastbiler tilhørende vognmand Peter Blyt, København.

Det er bilen helt til venstre på billedet, som vi omtaler for nuværende….model F, K eller H. Det er sandsynligvis en model K efter størrelsen at dømme. Nedunder 2 fotografier af motorrummet på model H.

Omhandlede bil står til venstre i billedet. De 2 andre model SF 34.

IH model F kom i 1915, men kom først i fuld produktion i 1917 det år, hvor man ikke længere fremstillede modellen ”Auto Wagon” .

Model F kunne laste 1 tons. Den havde en 4 cylindret motor, vandkølet, uden kædetræk, alm. hjul enten med fast gummi eller luftringe.

I 1916 kom model H, der var en ¾ tons lastbil., og i 1917 kom så model K, der kunne laste 1½ tons.

Model G kom også i 1917. Den kunne laste 2 tons, men motorhjelmen var længere og uden de luftindtag op til førerkabinen, som de andre modeller havde. Motorhjelmens sider var glatte helt op til førerkabinen – dog med ventilationsåbninger på begge sider af motoren.

Samtidig kom de forlygter, som bilen har til venstre, og det er højst sandsynlig en af de sidst fabrikerede model K, der blev fabrikeret ( 1919-1920-1921).

Produktionen i 1917 var på 4583 lastbiler. Fra 1915 – 1921 kom der tekniske forbedringer især bremserne.

Den midterste IH er fra marts 1929, og den til højre er leveret 5. november 1929. Højst sandsynlig derfor de ser forskellige ud. Den ene med malet radiator – den anden med forkromet radiator. Den i midten med påfyldningsstuds midt for forruden – den anden uden.

Det er begge IH model SF 34, der blev produceret fra 1926 til 1929. De havde en 4 cyl. Lycoming motor på 3,6 liter.

Vi har dog sprunget den model over, der kom i 1921. Den var en kraftig fornyelse. Den fik modelbetegnelse model S. Den havde en 4 cyl. Lycoming motor, der gav ca. 20 Hk, som gav en større hastighed. Den havde elektrisk lys og horn. Første med batteri tænding/start, og så kunne den kun fås med luftringe.

Som den skarpe iagttager har opdaget så ændrede ”Logoet” sig fra de første biler (High Wheelers) til bilerne i 1920érne. Da International Harvester´s logo blev ændret så mange gange er det naturligvis interessant, at se hvornår og hvordan.

Claus sendte så dette vedrørende logo for omhandlede mærke.

Logo fra 1907 – 1915. De første biler.

 

 

Logo fra 1915 – 1923. F-model, K , H, og G modellen

Logo fra 1924 – 1939. Flad bjælke med navn. Spidserne er diamanter, da motorerne hed Diamonds i forskellige farver: Black, Blue, Green & Red, afhængig af størrelse..

Logo fra 1940 – 1948. Buet bjælke med navn.

Logo fra 1949 – 1985. Sort H med rødt I, monogram. Rettighed solgt til Tenneco i 1985.

Logo pr. 7. januar 1986. Viser en vej langt borte og to diamanter.

International Model S 24. Solgt til Fællesforeningen, Holbæk. Foto fra 10. aug. 1928 ved Atelier ”Moderne”, Nygade, Holbæk.

IH rutebil mellem Ørbæk og Svendborg. Reg.nr. O 4374.

International model SL 36. Dato 15. april 1929. Solgt til hr. Jensen, Svinø by. Foto ved Amatøren, Næstved.

International model 15 fra 1929 ejet af hr. Madsen, Roskilde. Foto fra den 27. januar 1929 ved I.H.S.

Vejreklame fra Februar 1929. Stod ved Kraghave, Tåstrup. Størrelsen var 8×13 fod.

International model SF 34. Foto fra 25. sept. 1929. Vognmand Peter Blyt ved at læsse TUBORG øl på ladet. Kunne transportere 3000 flasker. Den midterste af bilerne på første foto i dette afsnit.

IH model ALF 1, WIN 527 årg. 1933. Foto fra juli 1933.

IH fra Kbh.s Kommunes Kørsels Kompagni. Årstal ? Fotografiet er fra 2. verdenskrig eller lige efter. Læg mærke til gengasagregatet bag førerhuset. For mig ligner det et sådant.

I næste afsnit, afsnit 3, vil vi fortsætte med at kikke på fotografier af International Harvester. Jeg hører gerne fra jer derude.

 

Redaktøren.

"Den Blå Skønhed" var en Chevrolet model, der kom i 1924, og som navnet antyder var den blå.

A. Larsen i Bodilsker købte en sådan, og de 2 fotografier er af hans bil. Den fik dog en "Topsy Top" på, da det var koldt at køre i åben bil om vinteren.

I dette afsnit af de Bornholmske Jernbaner viser vi lidt mere af det billedmateriale, som vi er i besiddelse af, og det bliver en blanding af lidt af hvert. Årstal vil så vidt muligt stå under fotografiet.

Som skrevet ved første afsnit – tak for lån af omhandlede fotografier m.v.

 

Dampen er stadig oppe ihvertfald på nogen af disse fotografier.

Først i 1900 tallet.

Første vinterbillede er fra 2. verdenskrig første år ….. 1940-1941 eller 1942, og skulle være omkring ved "Langemyre". De 2 næste er også fra den tid af, og det er et af de store lokomotiver, som er kørt fast i sneen.

Balka Trinbræt ….. ja så føler man sig næsten helt hjemme. På stedet var der i mange år en holdeplads for BAT busser, men den har man nu flyttet op på den anden side af og lige op til landevejen. Holdepladsen med rundellen er der stadig, hvor Balka Trinbræt i sin tid lå. Årstal ??

Damplokomotiv/tog på strækningen ud til havet i Rønne, hvor der nu er omfartsvej, og nedunder kører toget ind på Rønne Nord Station. Disse fotografier skulle være fra begyndelse af 1950´erne.

De 2 første billede af viaduktarbejde er fra bygningen af viadukten i Aakirkeby støbes/bygges i 1937. På det nederste af de 2 billeder passerer et af de store damplokomotiver viadukten.

De 2 næste er fra støbningen/bygningen af viadukten i Rønne i 1938.

Gudhjem banens spor fjernes i 1952 her ved viadukten i Aakirkeby. En trist tid for dem, der kunne lide at køre tog.

Ovenover der dette meget triste billede af en tid med fuld DAMP på. Synd at der ikke bare var et lokomotiv tilbage af hver type man havde her på Bornholm. Man forstod sandelig at fjerne alle spor.

Nexø Trafikhavn med jernbanespor og damperen "Carl" af Østbornholmske Dampskibsselskab. ca. 1944.

Østermarie station.

Ved Kjøllergård station.

Det kører stadig på skinner. Skinnebus passerer viadukten i Aakirkeby.

2 tog passerer hianden på det store knudepunkt/trafikpunkt Aakirkeby Station. I sin tid, hvor 3 jernbanelinier mødtes.

Dieselmotortog M5 ved Robbedale trinbræt i 1968.

M5 igen på spil dennegang ved stationen i Lobbæk i 1968.

Her passerer toget Nylars rundkirke.

Dieseltog – selv om man skulle tro at det var et damptog. Hvad forurening angik havde de 2 typer tog nok ikke meget at sige hianden på.

Ved Rønne hovedstation.

Ved Kjøllergård M5 og M1.

Toget passerer landevejen (Kannikegårdsvej" ved Kannikkegård.

Dieseltog ved Kjøllergård station.

Remisen og drejeskiven ved hovedstationen i Rønne.

Skinnebus ved Robbedale i 1968….

Engang Robbedale mere.

Toget ved hovedstationen.

Igen ved hovedstationen i Rønne.

Et kapitel i Bornholmsk og Dansk trafikhistorie er ved at være slut. Jernbanesporene ved Øernes kaj i Rønne pilles op i 1969.

Der kommer et afsnit endnu før vi slutter vores omtale af De Bornholmske Jernbaner.

Hvis der er nogen af jer kære medlemmer, som ligger inde med nogle fotografier af De Bornholmske Jernbaner modtager vores arkiv gerne en digital kopi af disse. Adressen de digitale kopier sendes til står under punktet "bestyrelsen".

Redaktøren.

 

Ind i mellem kommer der nogen rigtig spændende henvendelser, og denne henvendelse fra Claus Christensen var virkelig spændende.

Tak til Claus Christensen for mange spændende billeder og en del af historien om IH.

Tak til Uffe Mortensen for lån af fotografier m.v.

 

Forleden dag, tja det er vel snarere 14 dage siden, kom der en henvendelse om International Harvester lastbiler fra Claus Christensen med en forespørgsel om nogle bornholmske vognmænd bl.a. en Ove Jensen, der d. 22. feb. 1969 formentlig havde anskaffet sig en International Lastbil, model 1800 Loadstar 175” WB.RA. 149 Rear Axle, engelsk, chassis B 2359.

Han sendte samtidig en del fotografier.

Jeg vidste intet om International Harvester lastbiler eller personbiler, traktorer eller stationære motorer m.v., og navnene på de bornholmske vognmænd heller ikke, og dog da jeg så et af de medsendte fotografier, kendte jeg det igen – det var et fotografi, som jeg havde i samlingen af fotografier.

Jeg skulle bare finde det, hvilket jeg naturligvis gjorde efter en del søgen. Der lå flere fotografier i den mappe. Jeg sendte dem alle til Claus.

Claus Christensen, der er ekspert i International Harvester, sendte så flere fotografier m.v., og derfor denne artikel.

Jeg kontaktede så Paul Johnsson i Oregon med en forespørgsel om International Harvester, og han sendte mig så en klubadresse samt, hvad jeg skulle spørge om på nettet.

Det var dog meget begrænset, hvad der stod om mærket, men Claus Christensen vidste meget.

 

De bornholmske vognmænd, som Claus var interesseret i var: Ove Jørgensen, Årsballe-Klemensker, Svend Jørgensen ”PAX” ved Jons Kapel og forhandler af Gulf bezin og olie, samt Ove Jensen, der boede?

Jeg kontaktede så Kaj Erik Boesen, der kunne fortælle en hel del om det emne. Han blev uddannet traktormekaniker, og reparede bl.a. International Harvester traktorer og lastbiler. Han kunne så oplyse, at der ikke havde gået så mange lastbiler her på øen.

Er der nogen i klubben, som kender noget til International Harvester, samt de nævnte bornholmske vognmænd hører jeg meget gerne fra dem. Evt. fotografier har også stor interesse.

Jeg fandt så både Ove Jørgensen og Svend Jørgensen i de gamle bornholmske vejvisere, men den yngste er fra 1967, så hvis der er nogen som har en bornholmsk vejviser fra 1970-1980 kan man måske her i finde Ove Jensen, og vi ville gerne finde lidt om ham.

Thorgny Larsen, Dr. Kabells Vej 28, 3700 Rønne, var fra ca. 1958 og til ca. 1962 – måske længere forhandler af International lastbiler samt reparatør af disse. I 1955 var han forhandler af Austin og Renault.

International Harvester blev oprettet i USA i 1902 ved sammenslutning af Mc Cormick Harvesting Compagny sammen med 4 andre firmaer. I 1904 begyndte firmaet med traktorer og stationære motorer, og kom til Danmark (København) i 1905.

Mc Cormick Harvesting Compagny blev stiftet af Cyrus Hall Mc Cormick også benævnt som ” faderen til landbrugets mekanisering”. Han blev født i 1809 på slægtens farm ”Walnut Grove” i Virginia, USA.

Han fik patenteret sin første mejemaskine i 1834.

De næste 10 år forbedrede han sin mejemaskine. Det er den, der udviklede sig til de store mejemaskiner vi kender i landbruget i dag.

Han døde i 1884, men da han havde 5 børn fortsatte firmaet.

Senere kom Mc Cormick traktoren, stationære motorer, skolebusser og firehjulstrækkere samt landbrugsmaskiner.

Det er så bilerne vi vil kikke på her på vores webside.

Produktionen af lastbiler startede i 1906 med første model år værende 1907. Det var som sådan ikke lastbiler, men lignede nærmest en hestevogn uden heste – populært kaldet en HIGH Wheeler, hvor der var plads til 2 personer eller flere (med et sæde eller 2 sæder).

IH havde 2 typer – en Auto Buggy og en Auto Wagon. Auto Buggy var en ren personbil med 2 sæder. Produceret fra 1907 til 1912.

Auto Wagon havde et sæde og lad. Den blev produceret fra 1907 til 1917.

Der blev produceret en A, M og E model:

Luftkølet model AA fra 1907 til 1911, og model AW, der var vandkølet.

Luftkølet model MA fra 1912 til 1917, og model MW, der var vandkølet, samt model MAX, luftkølet med større sporvidde.

Så blev der produceret E modellen.

IH High Wheeler var et solidt og driftssikkert køretøj.

 

Her ses en International High Wheeler årg. 1913 (Auto Wagon". Hvorfor de høje hjul – tja forklaringen kunne være at der ude på landet på den tid kun fandtes jordveje, og de veje var i regnfulde perioder et stort mudderhul. For at komme frem måtte man have høje smalle hjul, hvilket også var årsag til, at bl.a. Ford T var så populær.

International Harvester fra 1907 – 1913 lignede hinanden af udseende. Faktisk var de stort set ens.

Fra 1914 af kom fabrikkens High Wheelers (Auto Buggy) mere til at ligne rigtige personbiler……som denne norsk registrerede International. Dog har jeg efterfølgende fået oplyst af Lars Hartmann-Petersen, at denne blå dejlige International Harvester, der tilhører Per Arne Hoberg, Norge, er en IH model J 30 fra 1911, og ikke som jeg antog fra 1914. Tilsyneladende var der mere end en eller 2 modeller mellem 1907 og 1913. 

De 2 ovenover fotografier modtaget af Lars Hartmann-Petersen viser Per Arne´s IH model J30 til "Styrkeprøven", men hvor ved jeg så ikke. Det næste er taget af undertegnede her på Bornholm på "Slamrabjerg".

Lastbilerne ændrede også udseende i 1915, og denne model (nu skriver jeg model fordi der fandtes i hvert fald en model G, H og K model). I 1921 kom den næste model, der havde en lang næse med lodret køler noget i retning af senere modeller i 1920érne. Bilen på fotografiet nedunder har så fået lavet luftindtag i motorhjelmen formentlig af en pladesmed, hvilket gav en del hovedbrud. Forskærmene ligner heller de originale måske også lavet af en dygtig pladdesmed samtidig med ændringerne i motorhjelmen. Forlygterne kom i 1917, så de er poriginale IH forlygter. Selve motorhjelmen er også en IH fra den tidsperiode. Hjertet på toppen af motorhjelmen findes også på de 2 andre lastbiler på originalfotoet men på lastbilens lad sider. Måske noget vognmanden har sat på – hvem ved? 

International Harvester lastbil 1915 – 1921.

Jeg vil naturligvis undersøge og så må vi se, hvad der kommer ud af det.

Tak til Uffe Mortensen for lån af sidste fotografi. Hele fotografiet ses i et følgende afsnit.

I næste afsnit vil vi så kikke nærmere på International Harvester model F,H,K og G samt modeller fra 1920érne og i følgende afsnit frem til 1970érne med de på Bornholm kørende International køretøjer.

 

Redaktøren.

Tekst ved René Frandsen.

Billeder ved René Frandsen og Warny Delgren.

Så blev det tid til at få kigget på motoren, den skulle have kørt, da den sad i bilen. Men da jeg fik den hjem kunne jeg ikke tørne den. Jeg spurgte den tidligere ejer om han havde tørnet den efter han havde taget motoren ud af stellet. Det var den ikke blevet, han havde blot afmonteret manifolden inden den blev sat til side. 

Da kølevandet kører gennem indsugnings manifolden, var min teori at der var kommet kølervæske ind gennem indsugnings ventilerne, og evt. videre ned i cylinder og på stempel.  
Så det blev lidt spændende at få åbnet op og se hvor slemt det stod til!!! 

Jeg havde hældt olie i cylinderne og sprøjtet med WD 40 ved tændrør og ind til ventilerne. Det havde den stået og soppet i mens jeg renoverede karossen.

Det lykkedes mig at få løsnet og tørnet motoren, så jeg kunne dreje den op på taktmærkerne.  
Gearkasse, kobling og svinghjul blev afmonteret.

Motoren fik en gang motor rens og spulet med højtryksrenser. Topdæksler blev afmonteret, det så fint ud.

 Kædehjul løsnet fra knastaksler, de 14 møtrikker der spændte toppen på plads løsnet. Så kom det spændende øjeblik, toppen kunne løftes af! 

I Cylinder tre (Cyl. 1 er den nærmest gearkassen på disse motorer) stod en del olie, så det var nok der problemet var, da den ikke kunne tørne. Fik suget olien op og kunne se rust mærker i cylinderen hvor stempelringende havde været.  Det blev spændende af få stemplerne ud af blokken.   

Motoren vendt på hovedet, remskive og bundkar afmonteret. Hele forkammer kæden er en sammen hængende enhed, der blev afmonteret og lagt på hylden. 

Oliepumpe med rør, møtrikker til plejlstænger, bolte til hovedlejer afmonteret, krumtap løftet af. 
Lejer så ud til at være i forbløffende god stand, nu skulle stemplerne ud. Alle kom nemt ud for nær nr. 3. det skulle overtales lidt med et par nænsomme slag med en plastikhammer.  
Alle stempelringe sad uhjælpelig fast på stempel 3. men med varmepistolen lykkedes det at få dem løsnet, dog ikke uden at de knækkede. Alle stempler blev renset af, og her kunne jeg se at motoren var boret op til overstørrelse 0,30. Så motoren har været renoveret på et tidspunkt, nok derfor at lejer så fine ud. 
Jeg købte en cylinderhoner med 3 forskellige slibesten (grov-mellem-fin). Det lykkedes at fjerne rustmærker med denne, så var det bare at bestille nye stempelringe og pakningssæt.  
Mens det var på vej fra England, blev blokken malet, alle aluminiums dele på motoren vandpoleret. Ventiler renset af og slebet med karborundum, topstykket rettet af og malet. Så er det bare at skrue baglæns, det gik det meste af juleferien så med!! 

Nye ringe monteret, tilbage med propperne igen! 

Motor vendt på hoved igen, – krumtap, hovedlejer, plejstangslejer, oliepumpe og takthjul monteret. Ny pakning og en gang sealing, og så bundkaret på igen, – så skulle den være tæt. 

Motor vendt om igen. Topstykket blev samlet, ventilerne justeret, klar til at montere. 

Topstykket blev kastet på, kontrollerede at alle takt hjul passede, inden jeg begyndte at spænde toppen fast. Ventildæksler monteret, nu ligner det snart en motor.

Så er der bare manifold og karburatorerne tilbage. Til karburatorerne havde jeg købt et renoveringskit til dem begge to. Det var tiltrængt, gummi membranen var sten hård. På med dem også så var motoren komplet.  

Næste projekt er at få gjort motorrummet færdigt, så motoren kan komme på sin rette plads. 

Tak til René Frandsen for dette fine indlæg.

Tak til Hasse Hjorth.

I serien om bornholmske vognmænd er vi nu kommet til vognmand Eskild Hjorth, Grisby pr. Svaneke.

Vognmand Eskild Hjorth, Grisby pr. Svaneke., ved jeg ikke ret meget om end, at han drev vognmandsforretning, og allerede i 1922 stod anført med I 338. Om han startede tidligere eller overtog en anden forretning vides ikke, dog ifølge oplysninger skulle første fotografi være fra 1920.

Jeg ved heller ikke hvilken bil der var registreret under I 338, men det er sandsynligvis dette køretøj.

Billedet er fra d. 14. sept. 1920.

I 1924 listen stod han ikke anført med I 338.

 

Så ser vi først vognmanden igen i 1929, hvor han d. 17. maj 1929 købte en Chevrolet lastbil. Den fik nr. I 650. Det er så denne fine lastbil.

Vognmanden kan udmærket have købt eller haft andre bilmærker i de mellemliggende år, men vi ved det ikke.

I 1930 d. 1. juli købte Eskild Hjorth en Chevrolet 6 prs. Sedan. Den fik nummeret I 1015.

Samme år købte han en Chevrolet Touring, der fik nummeret I 1545.

I 1931 købte han så en Chevrolet lastbil d. 21. februar. Den fik nummeret J 1693.

J 1490 af mrk. Opel Blitz varebil 2 liter blev købt d. 19. marts 1935.

Samme år indkøbtes en Bedford lastbil d. 22. juli. Den fik nummeret J 772. Det er så denne lastbil.

J 1472 af mrk. Opel Olympia DeLuxe Coach blev indkøbt d. 28. juni 1939, og herefter ved vi så ikke mere om vognmanden.

Vognmanden havde så også de nedunder viste køretøjer:

Her holder vognmanden i Svaneke, men hvilket årstal og køretøj vides ikke.

Hvilket år dette foto med Ford Tén er fra, eller hvor længe han havde den vides ikke, men måske i årene fra 1922 til 1929, hvor han købte Chevrolet lastbilen.

Denne Bedford lastbil vides der heller ikke noget om. Det var Ferdinand Jørgensen, der solgte Bedford, men jeg har ikke kunnet finde den i hans salgslister op til 1952.

Fotografiet nedunder vides der heller ikke noget om.

Redaktør A. Pihl Hansen

De Bornholmske Jernbaner havde andre køretøjer end dem som kørte på skinner, såsom busser og fragtbiler/lastbiler. Her ligger der også meget gemt, som DBJ museet i Nexø nok har mere styr på end jeg har, men sådan for lidt sjov skyld kikkede jeg vores billedsamling igennem og kikkede efter registreringsnumre i vores lister. Vær opmærksom da man let kan løbe rundt i alle de numre.

Her er hvad jeg fandt frem til:

De her 2 busser er ikke DBJ, men formentlig et af selskaberne eller vognmands busser. Fotografiet er fra et sted mellem 1925 og 1930. Den første er en Chevrolet årg. 1926-1928. Bemærk dog ligheden med DBJ´s første bus nedunder.

Den 8. september 1930 købte DBJ deres første rutebil af mærket Chevrolet. Den fik registreringsnumret I 1617.

I 1617 DBJ´s første bus af mrk. Chevrolet (ny) registreret lige før de nye nummerpladetyper kom d. 1. oktober 1930. Den har ganske givet senere fået et andet registreringsnummer indenfor et år efter de nye J plader blev obligatoriske.

Den 25. april 1931 købte DBJ så en ny Chevrolet lastbil 157". Den fik reg.nummer J 594, og blev ganske givet bygget med en buskarosse formentlig hos en karetmager her på øen. (Intet foto af denne bil).

Den næste Chevrolet lastbil 157" købte de så d. 15. april 1932. Den fik registreringsnummeret J 372 og samtidigt købte de en anden Chevrolet lastbil 157". Den fik nummeret J 373. Begge biler ses nedunder.

Her ses så J 373.

Næste fotografi viser så først J 331, som jeg ikke kunne finde noget om, og derefter J 855, som DBJ købte som ny d. 26. juni 1934 Chevrolet 157". Dernæst kommer J 372 og J 373. De har begge postkasser bag på.

Årstallet på fotografiet tør jeg ikke gætte på men det er efter 1934. Faktisk var flg. numre registreret til DBJ i 1938: J 594, J 372, J 373, J 855, J 612, J 1965, J 497 Chevrolet rutebil, J 527 Chevrolet lastbil, J 548 Chevrolet lastbil 183" købtes som ny den 18. juni 1938, J 781 Chevrolet lastbil (ses længere nede), J 831 Opel rutebil, J 925 Chevrolet 183" rutebil indkøbtes som ny den 24. juni 1936 og J 1617.

Den 25. juni 1935 købte DBJ en ny Opel Blitz 3,5l lastbil. Den fik nummeret J 612. (Intet foto). I 1937 købte DBJ så en ny Opel Blitz lastbil model 47 dual d. 19. juni. Den fik nummer J 1965. (Intet foto).

Her ses J 373 i et rystet foto.

Person og cykel transport.

Den 26. juni 1939 købte DBJ en ny Bedford WLS dual. Den fik nummer J 879. (Intet foto), og ing. Milner købte d. 5. april 1939 en Opel Kaptajn 2,5 liter. Den fik nr. J 484….mon han fik meget glæde af den!

I 1946 havde DBJ følgende numre registreret: J 372 Chevrolet, J 373 Chevrolet, J 527 Chevrolet, J 594 Chevrolet, J 831 Opel, J 855 Chevrolet, J 879 Bedford, J 925 Chevrolet, J 1350 Ford, J 1516 Chevrolet og J 1562 Opel.

Her ses J 781 i Allinge både forfra og bagfra.​

 

Den 24. marts 1947 købte DBJ en ny Bedford GB. Den fik nummeret J 1126, og den 14. juni 1947 købte DBJ en ny Bedford GB. Den fik nummeret J 2405. (intet foto). Igen den 18. juni 1947 købte jernbaneselskabet en ny Bedford GB. Den fik nummeret J 1732. (Intet foto). Der trængtes til fornyelse efter krigen.

Så den 18. maj 1949 indkøbtes en ny Chevrolet QX 199". Den fik nummeret J 2485, og igen d. 3. juni en ny Chevrolet QX. Den fik nummeret J 2499.

Ovenover ses J 2499 Chevrolet QX.

Den 12. juni 1950 indkøbtes en ny Bedford OB. Den fik nummeret J 2670. (Intet foto). Så skete der først noget igen d. 21. februar 1951, hvor selskabet købte en ny Bedford OLBC. Den fik nummeret J 4540.

I 1952  den 23. oktober købtes en ny Bedford, der fik nummeret J 4702, og igen den 16. december indkøbtes yderligere en ny Bedford, som fik nummer J 4721.

Den 22. december 1953 indkøbtes en ny Bedford LCG, som fik nummer J 4031, og her slutter så vores registreringslister, og hvad DBJ har indkøbt af biler indtil lukningen i 1968 vides ikke.

Vi kan så oplyse, at vognmand Jens Brandt Kofoed, Rønne, etablerede sig som lillebil vognmand i 1931. I 1932 overtog han vognmand H. Sørensen forretning, der i 1924 startede sin forretning med en Chevrolet lastbil.

I 1937 havde vognmand Jens Brandt Kofoed en Chevrolet lastbil årg. 1930 i drift. Bilen kunne laste 1700 kg.

Han havde kørsel for De Bornholmske Jernbaner. 

Her ses en af de gamle stærke 30ér Chevroletter i Gudhjem først i 1950´erne.

Ovenover ses en DBJ bus ved Nexø station i 1968.

Som den skarpe iagttager har opdaget – så er der billeder af DBJ busser, som jeg ikke har fundet nogle oplysninger på. Hermed slutter vi afsnittet om DBJ´s busser og lastbiler/fragtbiler.

A. Pihl Hansen, redaktør.