Alle indlæg af Heizel

DBJ afsnit 3 …. fra den gang, der var sne . . . .Allinge-Toget kører frem mellem 4½ meter høje snedæmninger ved St. Almegaard..

Ja det var dengang, da vi havde vintre, der var værd at snakke om . . . datoen for overskriften er fra mandag den 25. februar 1929 og kunne læses i Bornholms Tidende . . . og så kan man jo tænke, at det er godt, at vi havde en (vi havde flere dengang) papir avis, i stedet for en webside avis. . . hvor alting desværre kun er der en kort tid…… så her er et område, hvor muse´erne har en stor opgave.

Nu snakker man jo altid om vintrene i 1940´erne, da sneen også dengang lå meget højt over alt, men her er det altså først noget fra vinteren i 1927 og derefter fra vinteren i 1929 og så nogle fotografier fra 1940´erne m.v.

Fotografierne ligger i vores arkiv, men er for mange år siden lånt af lokalarkiver, Rønne Museum, Nexø Museum og private, samt dengang levende DBJ personale . . .

45

Det er ganske imponerende at se, så højt sneen i denne næsten Sibiriske vinter kan ligge i gaderne selv efter, at der er kørt en mængde læs bort, men først når man kommer uden for byen, får man dog først det rette indtryk af hvilke uhyre snemasser, der er kommet.

1b 1c 1d 2 2a 31Her er det så et af de mindre lokomotiver, som er på vej gennem snemasserne på Rønne-Aakirkeby-Nexø strækningen. Årstal vides ikke.

2

Dette foto er lånt af Pedersker lokalarkiv og viser toget omkring ved "Krampegård". Det ligner et af de store svenske lokomotiver med en såkaldt "Snenæse", som var en lille plov . . . ikke at forveksle med den store sneplov, som vi viser lidt længere nede.
2a

Dette lokomotiv med "snenæse" på vej ud af Nexø ligner også et af de store svenske lokomotiver.

3 4

 

Et af de store svenske lokomotiver (Allinge banen) formentlig kørt fast i snedriverne.

5

Her ser vi så et lokomotiv omkring Sdr. Hammer på vej ind til stationen i Nexø  med den store sneplov.

6 7 8

Det har været et imponerende syn, at se de damptog med plov køre gennem sneen . . . og mange tak til fotograferne, så også vi fik mulighed for det.9

Det ser ud til, at det igen er et Allinge tog, som er kørt fast i sneen……

10 11 12 14 15

Sidste 2 fotografier er fra Nexø – ud for stationen og på drejeskiven.

16

Billedet ovenover er egentlig et sjovt fotografi, idet vi ser den store sneplov med det store diesellokomotiv ML 7 kaldet " Dunderblitz" og en skinnebus……hvad gør skinnebussen lige der????? Nogen som har et svar??? Årstal vides heller ikke, men det holder ved Pedersker station. Togfører Wilhemsen fortalte mig en gang, at lokomotivet kunne køre igennem hvad som helst, men det ødelagde skinnelegemet, da det rettede skinnerne ud i kurverne……18

Sidste foto i denne serie af vinterbilleder fra De Bornholmske Jernbaner er af Sandvig station en vinterdag . . . .I skal heller ikke snydes for det foto, som ligger under fotografiet på forsiden . . .så her er det

2

 

“Den Nye Tid”

Et par reklamer fra 1904 af 2 forskellig salgs vogne, men derfor lige herlige begge slags …..

005 6

 

Skjult i en støvsky, hvor bakken begynder,

kommer DET NYE, som pruster og stønner,

susende ned forbi grøfter og gærder . . .

næppe man aner det, førend det er der.

 

Hvilken panik over veje og marker!

Hestene stejler og vrinsker og sparker,

aner de fjenden, som styrter omsider

hævdvunden magt gennem tusindårs tider ?

 

Sådan skrev Johannes Dam samt 4 andre vers i Illustreret Tidende årgang 1907. . . det var naturligvis AUTOMOBILEN han skrev om.

I samme år kunne man så også læse om automobilen og dens brug …….vi citerer: Et prægnant eksempel på nutidens hast er automobilen i mere end en henseende. Et befordringsmiddel som cyklen var mange år om at vinde frem til almindelig brug, men hvor man nu for få år siden med rædselsblandet forundring iagttog det stønnende og hvæsende uhyre som en automobil dengang var, der vender man sig nu knap for at se efter den elegante luksusvogn, der lydløst piler forbi kun efterladende en svag odør af benzindampe ..o.s.v…..

7

Parisisk droske, system "Brassier".

8 9

Londonsk Motoromnibus, system "Vanquard".

Det var dengang …… og nu går vi så et nyt år i møde…..GODT NYTÅR.

 

Den Nye FORD ……..

Forleden dag da jeg tømte postkassen lå der en pæn stor konvolut med diverse indhold bl.a. en broschure om "Den Nye Ford" samt en manuel og noget andet ældre reklame m.v. fra Lis og Jens Pihl. 

Det var spændende….Den Nye Ford var Ford A årg. 1928, mens manualen omhandlede Ford A….kan fra januar 2018 ses på vores arkiv.

Mange tak til Lis og Jens Pihl.

3 4 5

Herunder kan så ses de forskellige modeller, som kunne fås i Ford A årgang 1928..

 

6 (1)

Tudor

6 (2)

Phaeton

 

 

 

 

6 (3)

Coupé

6 (4)

Roadster

6 (5)

sports Coupé

6 (6)

Fordor Sedan

12 a interior 12 interior 13 motor 14 bremser og bagaksel - Kopi 14 bremser og bagaksel 15 kobling m.v. - Kopi15 kobling m.v.

16 16b

17 lastvogn 18 IMG_7148

 

Den Bornholmske Jernbane 2

Den bornholmske jernbanes åbning i 1900 – strækningen mellem Rønne og Nexø, og fra Aakirkeby  til Almindingen (Ekkodalen), Danmarks eneste sommer jernbane, var en virkelig stor forbedring af samfærdslen her på Bornholm, og fik betydning for udviklingen i Rønne, Aakirkeby og Nexø.

1

Her ses hovedstationen i Rønne med baneterræn i 1900.

Før åbningen foregik transporten med postdiligencen / hestevogn forspændt med en eller 2 heste og andre private hestevogne…..der var dem som måtte bruge deres ben eller cykler. Derfor var afstandene den gang store, og man besøgte ikke blot sin søster på Nordbornholm hver uge.

Vejene på øen var grus og jordveje – mange steder blot nogle hjulspor efter hestevognene.

1aIgen et billede fra Rønne H formentlig i 1900……2 damplokomotiver, som drivkraft. Det er 2 af de første JUNG lokomotiver. Lang togstamme og nogle festklædte mennesker!!! Hvilken begivenhed vides ikke!!!

2

Jung lokomotiv i Aakirkeby i 1900.

3

Jung lokomotiver i garagen i 1900 på Rønne H.

4

Bornholms Jernbane BJ no. 2. Jung lokomotiv i 1901. Jung lokomotiverne BJ no. 1-3 ophugget i 1935 og BJ 4 ophugget i 1937.

5

BJ 5 Jung anskaffet i 1902 – Danmarks første lokomotiv med den hjulstilling. Ophugget i 1937.

6

Rønne H remiseområde. Forrest til venstre ses BJ 11 Rangerlokomotiv bygget af Krauss i 1889 og kom til Bornholm i 1902. Ophugget i 1936. Bagved ses BJ 5 og til højre et af de andre Jung lokomotiver 1-4.

7

Federikshavn-Skagen Banen, FSB 1, fra 1889 til Bornholm i 1902 – BJ 11.

I 1902 – 1903 kom de første motorcykler til Bornholm … det var formentlig ikke så mange (har ikke været i stand til at finde nogle eksagte opplysninger om dette), men den første bil kom i januar måned 1905. Det var en franskbygget postomnibus af mrk. Eugéne-Brillíe anskaffet af Dansk Automobilselskab i 1905. Det var C.H. Fuglsang, der i 1903 etablerede Danmarks første automobilrute mellem Nykøbing Falster og Nysted.

Den kørte rundt på Bornholm i nogle dage med henblik på åbning af en bilrute på Bornholm. Vi ved i dag, at det mislykkedes for Fuglsang, men alligevel forsøgte han igen i 1911, hvor det så også mislykkedes for ham. Tiderne var ikke med automobilerne. Det var det første forsøg på en slags konkurrence til Den Bornholmske Jernbane.

8

Ovenover ses bilen udfor Svaneke posthus i Postgade, Svaneke, sammen med postdiligencen. 

Samme år – senere på året kom den af fotograf Sivertsen anskaffede af Dansk Automobil-&Cyclefabrik byggede automobil, formentlig en 10 Hk årgang 1904, da den ikke ved egen kraft kunne komme op ad bakken fra Hasle havn til Hasle torv, men fremmødte tilskuere måtte skubbe bag på. Op kom den, men det viste sig hurtigt, at den ikke kunne klare bakkerne på Nordbornholm, hvor den skulle køre rutekørsel, så Sivertsen indsatte bilen på en rute mellem Rønne og Hasle. Den første automobilrute på Bornholm.

17Det var så ingen konkurrence til Jernbanen, og det var den næste bil Sivertsen skaffede heller ikke…..egentlig vides ikke hvor meget rutekørsel Sivertsen havde, men det var ruter, der ikke havde indflydelse på jernbanen mellem Rønne og Nexø, så jernbanen kørte videre uden de store problemer.

10

Ovenover ses Sivertsen´s næste automobil. Den skulle ifølge avisen Bornholms Soscialdemokrat være fra 1906, og er en fransk Lorraine-Dietrich. Her ses den på vej ud fra Nexø mod Balka – årstal vides ikke, men måske i 1906/1907. (fotograf Magdalene Hansen, Nexø.), og nedunder ses bilen ud for Bornholms Soscialdemokrat i Rønne. Hvor mange år havde Sivertsen så sin rute – formentlig indtil 1910, hvor han solgte bilen til en anden vognmand fra Hasle.

18Der var flere andre forsøg bl.a. vognmand Ankarfeldt, der fra 1911 og til 1914 (hvor han gik fallit) drev en rute mellem Rønne, Hasle og Allinge med en lille 8 pers. åben rutebil. 

9

I baggrunden ses toget forlade stationen i Nexø i 1907. Nedunder ses Aakirkeby station i 1908.

11 11a

Jung lokomotiv på vej til Rønne H……

12

Efter stormen i 1913 forhøjes forkastningen ud mod Østersøen her ved Nexø.

Nedunder ses indvielsestoget på Allinge station d. 5. maj 1913. Et stort øjeblik. Nu fik vognmand Ankarfeldt konkurrence til sin automobilrute Rønne-Hasle-Allinge. Det var måske grunden til, at han måtte dreje nøglen om i 1914.

13

Nedunder ses Allinge Gudhjem Jernbane´s nye NOHAB damplokomotiv…..no. 21.

14

Nedunder ses toget ved Rø station ca. 1915. Stadig ikke nogen rigtig konkurrence til toget.

14a

15

Ovenover ses stationen i Sandvig…..i højre side.

I næste indlæg om de bornholmske jernbaner vil vi kikke lidt på de store svenske damplokomotiver m.v. Til banen op til Allinge indkøbtes nogle store Svenske lokomotiver ….der indkøbtes 4 store lokomotiver, der vejede omkring 37 tons hver, hvorfor man byggede banen til 8 tons aksel tryk, ligesom på den efterfølgende Gudhjem bane. Allingebanens lokomotiver betegnedes RAJ 1, RAJ 2, RAJ 3 og RAJ 4. RAJ 1-3 udrangeredes i 1953, hvor imod RAJ 4 allerede blev udrangeret i 1937 og ophugget i 1950. RAJ 1-3 var bygget i 1912 hos Nydqvist & Holm i Sverige, og var med kobberkedel, hvorimod RAJ 4, der byggedes i 1916 formentlig var med stålkedel. Stålkedler var ikke nær så holdbare som kobberkedler. De store svenske maskiner (6 stk. i alt) blev kun brugt på Gudhjem og Allinge banen indtil Rønne – Nexø banen fik et forstærket spor i 1930´erne. Gudhjem banens maskiner, AGJ 21 og AGJ 22 blev udrangeret i 1950.

 

 

 

Pierce Arrow 66-A-4 Four Passenger Roadster årgang 1918

I dag fik jeg en E-mail fra min amerikanske ven Paul Johnsson i Oregon, som har en 1923 Pierce Arrow touring bil, som jeg var chauffør på en tur i 1990 i Oregon. Dejlig oplevelse. Paul har også en lukket 1933 Pierce Arrow………… og i dag skrev han, at jeg skulle gå ind på YOU TUBE, og skrive "Jay Leno´s Garage" i søgefeltet, og finde Pierce Arrow 66-A-4 Four Passenger Roadster fra 1918.

Det gjorde jeg så, og så den video, som ligger med den bil……utroligt køretøj og meget interessant. Den kan varmt anbefales her i juletiden . . . .

Bilen har den største motor, som nogensinde er installeret i en personbil (825 cubic inches – eller ca. 14 liter) 6 kæmpecylindre med stempler med T formet hoved og 3 tændrør pr. cylinder. En motor med 4 fremad gående gear, der er ca. dobbelt så stor, som den der lå i Rolls Royce Silver Ghost……. ganske imponerende…..og den kører let 70 miles i timen……hvilket er mere end 100 km/t….

Paul har kørt i 4 af den slags Pierce Arrow, og det er en fremragende bil, og selv i 4 gear kan du tydeligt mærke, at bilen accellererer ….

Der er andre ligså interessante videoér bl.a. af 1918 Cadillac, 1958 Rolls Royce, 1931 Dusenberg, 1932 Auburn og 1915 Hispano Suiza med videre…..

Hans opfordring er hermed givet videre, og selv om du måske ikke forstår amerikansk, så er det meget fine videoer.

Her lidt fotos af den ene video med Pierce Arrow 1918…..and thank you very much Jay Leno…….those video´s are really good.

IMG_7176 IMG_7177 IMG_7178 IMG_7179IMG_7180IMG_7181IMG_7183IMG_7184IMG_7185

I denne lidt triste og våde tid . . . . . fra 1907

I 1907 skrev ingeniør F. Schmitto i Illustreret Tidende en artikel om "DANSKE AUTOMOBIL MÆND" med en del finde fotografier af datidens automobiler, og hvorfor mon denne artikel…….det var åbenbart ikke så ligetil at eje og køre i et automobil i Danmark den gang……her kommer et udpluk af artiklen – god fornøjelse.

 

Et raskt tag – motoren er i gang……..så op på plads, koblingen fra, gearet ind, pedalen slippes, og automobilet farer afsted med et ryk. Bort fra den store, larmende by – ud ad den hvide landevej. Til begge sider aabne marker, som bader sig i strålende efterårssol. ( dette gælder ikke for 2017, men var åbenbart tilfældet i 1907). Chaufføren har trukket brillerne ned over øjnene, og den kraftige skinddragt slutter fast om hans kraftige skikkelse. 

Fast krummer han hænderne om det store styrehjul, og med overkroppen bøjet let forover lytter han anspændt til motorens slag. Ingen lyd undgår hans årvågne øre, tandhjulenes ensformige snurren, kædernes sagte raslen, ja selv vognens svage duven præger sig i hans ansigt, og fra minut til minut stiger farten…..Herligt er automobilets glidende flugt gennem den susende vind! (Man skal lige tænke på, at alle biler (stort set) på den tid var åbne biler).

2

Her ses Grev Knudt i en Dion Bouton. Foto af fotograf Otto Nørmark, Nyborg.

Den største og vigtigste fordel ved automobilet er dets hastighed, men hastigheden er som et tveægget sværd, der både kan gavne og skade dets ejer. Det er hastigheden, som er forførende og betgende ved automobilet, men den fremkalder også frygt, uvilje og modstand fra befolkningen. Således har det været tilfældet over hele verden, men især herhjemme i Danmark o.s.v. Automobilet var også på den tid – et luksus køretøj – forbeholdt de rige i samfundet.

Næste køretøj er ikke kendt…….det føres af grosserer T.T. Nielsen.

3

Myndighederne lukkede bivejene og indførte også kørselsforbud efter solens nedgang den største del af året for automobilerne……men alligevel sejrede automobilerne…

4

Her ses lensgreve Knuth i en (formentlig) Rex årgang ?

5

Hofbogtrykker Fr. Bagge….

og nedunder ses Kaptajn Bloch i en Berliet , 22 Hk, årgang 1907 med reg.nr. B 50. (foto ved Wilh. Kihlstrøm).

6

Nedunder ses Cand. Fr. Hegel i en Lorraine-Dietrich årg. 1907, 4 cyl. 60-75 Hk, reg. nr. K 374.

7

Næste køretøj er en <sunbeam årg. 1907 ført af overretssagfører Meyring. (foto af Johs. Hauerslev).

8

8a 8b

Ovenover ses overretssagfører Hans Meyring ved rattet i sin engelsker "SUNDEAM" årg. 1907. I bagsædet ses fra venstre Brygger Axel Hansen, Glostrup, og hofbogtrykker Fr. Bagge.

Næste foto er af konsul Ludvigsen i en Clement Bayard. (foto ved Johs. Hauerslev).

9

9a

Næste foto er af Skibsreder Johnsen i en Clement Bayard. Han er bag rattet med fruen ved siden af. Til højre for skibsrederen står chaufføren. Bilens reg.nr. K 403.

10

Næste køretøj er en Darracq, 28 Hk, 4 cyl, udv. 4,73 l….ført af Brygger Axel Hansen.

11

De mænd, hvis billeder er gengivne her, hører til den danske automobilismes pionerer – om end få i antal er de stærke ved deres vilje, ved deres kendskab til vejen og målet og midlerne til at nå det. De var så ikke de eneste her i landet…….

For Bornholms vedkommende var det fotograf Zoltau Sivertsen i Hasle, der i 1905 startede op med den nedunder viste dansk fremstillede automobil med reg.nr. J 201. Det var meningen, at den skulle køre på Nordbornholm, men den kunne ikke klare at køre op fra Hasle havn til Hasle torv. Bakken var for stejl, så de fremmødte borgere måtte skubbe bagpå – dem som turde…..op kom den. Den blev efter nogle prøveture indsat på en rute mellem Hasle og Rønne.

Billede6 - Kopi

MEN …..allerede i 1906 indkøbtes en Lorraine-Dietrich, der blev indsat på Nordbornholm…….ses her ud for Nexø på vej til Balka…….

12

Herunder ses samme bil ud for avisen "Bornholmeren". Årstal ukendt.

IMG_0523a - Kopi

De Bornholmske Jernbaner 1

Bornholms Amt……..

omfatter Bornholm med den lille Øgruppe Ærteholmene, hvoraf den største og eneste beboede er Christiansø. Amtets samlede Størrelse er 587,5 D Km. (10,7 D Mil) og Øens samlede Folkemængde var i 1906: 41,031 (1890: 38,761), (1840: 25,199), og i 1801: 19,507). Amtet omfatter 6 Byer: Rønne, Aakirkeby, Nexø, Svaneke, Allinge-Sandvig og Hasle samt 15 Sognekommuner: Knudsker, Nylars, Vestermarie, Aaker, Pedersker, Poulsker, Bodilsker, l_bsker, Østermarie, Østerlars-Gudhjem, Rø, Olsker, Rutsker, Klemensker og Nyker. Bornholm er beliggende mellem 54 ° 59' 15 " og 55 ° 17 ' 30 " n, Br. og omtrent mellem 14 ° 45 ' og 15 ° 11' ø. L. (f. Greenwich). Øen har Form som en skæv Firkant, hvis fire Hjørner dannes af Hammerens Pynt mod Nord, Rønne mod Vest, Due-Odde mod Syd og Svaneke mod Øst. Fra Hammeren til Due-Odde er der omtrent 40 Km. (5 1/ 4 Mil), fra Rønne til Svaneke 28 Km. (3 3/ 4 Mil). Øens Omkreds er omtrent 14 Mil. Afstanden fra Skaanes Sydspids, Sandhammeren, der skilles fra Bornholm ved Hammervandet, er 40 Km. (5 1/ 4 Mil); fra Rønne til København er der i lige Linie 150 Km. (20 Mil), ad Søvejen ca. 180 Km.; fra Due-Odde til det nærmeste Punkt paa Pommerns Kyst 94 Km. (121/4. Mil), mellem Rønne og Møens Klint i35 Km. (18 Mil). 

 

Jernbaner: Banen fra Rønne over Aakirkeby til Nexø (Længde 5,6 Mil) med sidebanen Aakirkeby-Almindingen aabnedes 12/ 12 1900, ejes med halvdelen af Staten, halvdelen af de om Banen liggende Kommuner. Bestyrelsen Landstingsmand, Gdr. P. Lund Koefoed, Pedersker, Jernstøber H. Blem (R*), Rønne, Parcellist Math. Holm, Bodilsker, Landinspektør H. M. Kofoed, Rønne. Driftsbestyrer Ingeniør J. Fagerlund, Rønne. Baneanlæget Rønne-Allinge paabegyndtes i 1910. Foreløbigt Forretningsudvalg: Amtmand, Baron Bille-Brahe, Formand, Fysikus P. V. E. Hansen, Justitsraad N. Chr. Olsen, Rønne, Gdr., Amtsraadsmedlem H. Pedersen, Staalegaard, Nyker, og Løjtn., Amtsraadsm. H. V. Maegaard, Maegaard, Olsker. Vedtaget er Banen Almindingen-Gudhjem, men Anlæggelse ikke paabegyndt 1910. 

Således at læse i Bornholms vejviser i 1910……men det begyndte allerede i sidste del af 1800 tallet.

1899 franskmanden fotograf Zoltau SivertsenFra anlæggelsen af Den Bornholmske Jernbane i 1899 – 1900. Øverste række fra højre ….. Hans Frederiksen …..fotografiet taget af fotograf Soltau Sivertsen, Hasle…….se mere på Nettet under "Bornholmernes historie.dk".  Næste fotografi også fra anlæggelsen ….. dette ved Rønne ud mod havet. Toget tilhørte ikke DBJ, men anlægsfirmaet.

3

 

De Bornholmske Jernbaner.

 

Rønne H – Nexø 1900 – 1968.

Aakirkeby – Almindingen 1901 – 1952

Rønne N – Sandvig 1913 – 1953

Almindingen – Gudhjem 1916 – 1952

 

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der kan være fejl og forglemmelser i teksten, selvom jeg har forsøgt ihærdigt at undgå disse, og hvis andre ligger inde med en viden om noget af det skrevne, er de velkommen til at kontakte mig, så evt. rettelser kan blive tilføjet.

Når man nu tænker tilbage i tiden, så kendte/talte man med en del af togpersonalet bl.a., så har jeg snakket med Keld Wilhelmsen, Svend Lund-Pedersen, Aage Olsen, Aage Bloom, Arne Kofod m.m., samt lavet en udstilling på Nexø Museum sammen med togfører Aage Bloom, hvilket gjorde, at vi kunne låne rigtig mange fotografier om jernbanen.

Så er det sat på plads – 4 strækninger i alt, der senere blev til DBJ. I klubbens arkiv er der en del fotografier, som for en stor del er blevet brugt i udgivelser om jernbanerne på Bornholm, og hvis man gerne vil læse mere om DBJ så kan følgende bøger varmt anbefales:

”På sporet af DBJ” Rønne H  –  Nexø forfattet af Svend Lund Pedersen udkom i 1988 (Bornholms Tidende).

”Med dampen oppe” Rønne N – Sandvig og Aakirkeby –  Gudhjem ligeledes forfattet af Svend Lund Pedersen udgivet i 1989.

”Fra Skagen til De Bornholmske Jernbaner og andre historier” forfattet af Nils Pedersen & Hans-Henrik Fentz udgivet af DBJ Museum i 2015. Museet er også et besøg værd og kan anbefales.

Så er der den store bog ”DBJ – Historien om jernbanerne på Bornholm” udgivet af Bornholms Museum i 2007. En meget fin bog, der varmt kan anbefales…….

Endvidere er der alle de gamle aviser, 4 forskellige, som ligger på Ø – Arkivet, Biblioteket i Rønne, hvor der er en hel del historier bl.a. om trafikale problemer med sneén om vinteren og trafik uheld…….her skal man blot være opmærksom på, at man ikke er overfølsom for støvmider (jeg måtte stoppe med at læse de gamle aviser af samme grund).

Så skal man ikke stoppe her, men give sig i kast med bogen ”BAT, historien om rutebilerne på Bornholm” forfattet af Ove Nielsen udgivet af BAT i 2007. Bogen omhandler også DBJs rutebiler og er interessant.

Derudover er der bogen om ”Danske Damplokomotiver” forfattet af Niels Jensen og udgivet af ASCHEHOUG i 2001. Den omhandler, som der står, danske lokomotiver og De Bornholmske Jernbaner er også ganske kort nævnt.

Endvidere er der en ”Facebook gruppe” oprettet af Erik Johansen, som omhandler DBJ, og den kan også varmt anbefales, hvis man er på ”Facebook”. 

Så er der også på NETTET "Bornholmernes historie.dk" forfattet af Ann Vibeke Knudsen, der omhandler Bornholm, og den kan også varmt anbefales. På NETTET er der også bl.a. EVP.DK, hvor De Bornholmske Jernbaner også omtales grundigt…

Glem ikke DBJ museet i Nexø – det er også spændende.

 

Der er sikkert flere bøger om de De Bornholmske Jernbaner, men det er dem, som jeg har købt hen ad vejen, og mange af de fotografier, som ligger i arkivet – vises også i de forskellige bøger……dog er der en del fotografier, som ikke ligger i vores arkiv.

 

Det vi vil vise her på vores webside, er en del af de fotografier, som ligger hos os, samt fortælle lidt om historien …… om DBJ, men vil man vide mere …… anskaf ovenstående bøger eller kik på NETTET m.v.. Der er utroligt meget, og det vil jeg ikke begive mig ind i, men blot vise en del af de fotografier vi har i arkivet og med kendt tekst.

4 5

2

Her er så exprestoget blevet vendt d.v.s., det er toget, der har været på drejeskiven og blevet vendt, og så tilkoblet  passagervognen. Lokomotivet er et af de 4 første JUNG lokomotiver, der blev benævnt BJ 1-3 fra 1900 og BJ 4 fra 1901. Lokomotiverne udr./ophugget midt i trediverne.

Jeg har især talt en del med Aage Bloom og Svend Lund-Pedersen. Aage Bloom, da vi lavede udstillingen om DBJ på Nexø Museum, og Svend Lund-Pedersen på Nexø Politistation, når han kom for at få stof til Bornholms Tidende. På det tidspunkt var han journalist på B-Tidende, og jeg husker da noget af det, som vi snakkede om, mens vi drak en kop kaffe. Keld Wilhelmsen fortalte også nogle ting fra sin tid som togfører…….men husk, at en del er efter hukommelsen, og kan derfor være behæftet med fejl.

Sidste foto i denne omgang er fra Aakirkeby station ….. det store (på den tid) knudepunkt……

6

 

Danmarks første busrute 1904

Regnvejr og koldt ………..hvad bruger man så tiden på? Jeg valgte at kikke på nogle gamle "Illustreret Tidende", og det er ganske interessant. Bl.a. fandt jeg denne artikel……:

busrute 3 1904

busrute 2

Fra automobilturen til Slangerup – på landevejen.

busrute 1

Ankomsten til Slangerup…..

Det har uden tvivl været en stor oplevelse for dem, der har kørt med på turen og for folk i Slangerup. Mon der på et eller andet arkiv findes originale billeder fra dengang!